BURMAS HJERTE
MANDALAY  Burma, april  2000

Voldgraven og befæstningerne omkring Fort Mandalay, Øvre Burmas kongeby.

Mandalay er et navn, der klinger af mystik og virker dragende på alle, der søger jordklodens absolutte afkroge. På samme måde som Samarkand, Timbuktu, Thule og Ushuaia. Og vi blev ikke skuffede. For her -- i hjertet af Burma -- følte vi os virkelig langt, langt hjemmefra, om end måske primært af moderne politiske årsager, snarere end rent geografiske. For selvom steder som Vietnam, Thailand og Singapore geografisk er længe væk end Burma, så kan man dér -- mellem alle de eksotiske indtryk -- få Coca-Cola, gå på internetcafé, købe Newsweek, og se CNN på TV i hotellobbyen. Intet af dette var muligt i Burma, hvor internet er forbudt ved lov, den eneste engelsksprogede litteratur er politisk ufarlige paperbacks om skakspil og kunstvanding, og eneste tilladte TV-kanal er Burmas statskontrollerede TV. Som så i øvrigt ikke viser programmer med engelsk tale.

Mandalay ligger i Burmas hjerte, hvor floderne Chindwin og Irrawaddy har skabt vidtstrakte frugtbare sletter. Dette naturlige knudepunkt har historisk været Burmas politiske centrum, indtil briterne -- der ville være tættere på åbent hav -- valgte Rangoon som hovedstad. Bagan var den første hovedstad i området, Mandalay den sidste, i 1857-1885, men udover disse har en håndfuld andre byer i området tjent som Burmas hovedstad. Nogle eksisterer stadig, andre er for længst sunket i grus.

I Mandalay bruger vi et par dage, efter at vi er kommet os ovenpå en 18 timers natlig bustur fra Rangoon. Vi besøger først Fort Mandalay, den gamle kongeby, hvis brede vandfyldte voldgrav, solide befæstninger og eksotiske tårne udefra virker både spændende, malerisk og eksotisk. I centrum af kongebyen -- der måler 1 x 1 kilometer -- ligger selve kongepaladset, hvorfra kongerne af Burma regerede frem til briternes erobring i 1885. Vi betaler gladelig 5 US$ for at komme ind, blot for at føle os taget meget grundigt ved næsen. For det oprindelige kongepalads brændte ned under 2. Verdenskrig, og det der står nu, er en tarvelig rekonstruktion i groft beton og bulet bølgeblik, der er sjasket over med et lag maling. Alle bygninger er tomme skaller, bortset fra tronsalen, hvor er anbragt en afskyelig voks-mannequin af kong Thibaw -- Mandalays sidste konge -- og hans dronning.

Til venstre: Udkigstårnet i det genopbyggede kongepalads i Fort Mandalay. Også bygget af beton.  Til højre: To gigantiske løvestatuer vogter indgangen til trappegangen op til Mandalay Hill.   

Fra fortet tager vi op til Mandalay Hill, en pagodebeklædt hellig bakke i byens nordlige udkant. Skoene skal tages af ved foden af bakken, og derpå går man ad cementtrapperne op til toppen. Undervejs passeres talrige Buddha-statuer, som entusiastiske troende har beklædt med blinkende kulørte lys, der leder tankerne hen på bodegaernes Yatzy-maskiner. Helligdommen på toppen er beklædt med spejle og lyseblå kakler. Men udsigten over Mandalay og omegn i det sene eftermiddagslys er det hele værd. Fort Manadalays perfekte firkant omgivet af voldgraven lige nedenfor. Irrawaddy-flodens sølvglinsende bånd mod vest, rismarker så langt øjet rækker mod nord, bjerge mod øst. En selvudnævnt guide udpeger en kæmpemæssig dystert udseende bygning: Fængslet!

Meget apropos, for den selv samme aften tager vi ud i Mandalay's sydlige forstæder, hvor Lu Maw, en af landets bedst kendte "A Nyient" skuespillere, bor. "A Nyeint" er en særlig burmesisk kunstform, der kombinerer sang, dans, udklædning og stand-up komedie. Lu Maw udgjorde tidligere en tredjedel af truppen "The Moustache Brothers". De to andre deltagere, hans bror og fætter, røg i 1996 i fængsel for under et "A Nyeint" show at have fortalt vitser om regeringen. De blev idømt syv år i arbejdslejr. Før forestillingen -- hvor hans kone og svigerinde optræder -- byder den trods alt bredt smilende Lu Maw os på the og burmesiske cigarer, og fortæller os familiens historie. Årsagen til at de optræder i deres eget hus er, at regeringen har forbudt ham at turnere.

Og dermed oplever vi i Mandalay -- på mere end én måde -- Burmas hjerte at kende.

Skuespilleren Lu Maw trakterer med the og burmesiske cigarer før "A Nyeint" forestillingen i familiens hus i Mandalay.

Bemærk kvinden til venstre i baggrunden, der dyrker den besynderlige burmesiske skik med at smøre farvet creme i hovedet for at se lysere ud (det er derfor de gør det!)

Næste side:
Videre gennem Burma:
Inle Søen -- benroere, flydende marker og byer på pæle

FORSIDE