PARIS' VARTEGN
EIFFEL TÅRNET   Frankrig, november 2006

Vi er i Paris, og fra en café på Trocadero-pladsen på Seinens højre bred, sidder vi en novemberdag med en kop kaffe og den perfekte udsigt til en af Verdens bedste kendte og lettest genkendelige monumenter - Le Tour Eiffel - Eiffel-Tårnet.

Verdenskendt, ikke mindst fordi det er så ekstremt særpræget. At bygge et 300 meter højt tårn af 7.000 tons jerndragere og 2,5 millioner bolte, bare for at bevise at det kan gøres - ja, sådan noget sker vel kun én gang. I dette tilfælde altså ved Verdensudstillingen i Paris 1889, hvor en ingeniør ved navn Gustave Eiffel ville bevise, at man kunne bygge højt højt højt med dristige stålkonstruktioner. Dét gjorde han, og få år efter begyndte man - især i USA - at sætte beton og mursten på stålskeletterne og bygge skyskrabere.

Dét gjorde man ikke i det klassiske Paris, hvor så godt som ingen bygninger andre end kirkerne den dag i dag er mere end 5 etager høje, og hvor Eiffel-Tårnet derfor stadig rejser sig i nærmest ensom majestæt højt op over byen. Også derfor var der dengang en rasende stemning mod denne monstrøse konstruktion, der blev forlangt nedrevet øjeblikkeligt! Det skete jo som bekendt aldrig. Derfor kan vi stadig i 2006 spadsere ned ad Champs de Márs - Marsmarken - gennem de fire udbredte stålfødder. Og stirre lodret op ad dette tårn, der - udover meget andet - komplet trodser de almindelige forestillinger om kønt og grimt. Er det kønt? Eller omvendt - kan et så berømt vartegn være grimt?

Vi synes ikke det betyder noget. Eiffel-Tårnet blev bygget ikke for det kunstneriske eller æstetiske, men som en videnskabens og ingeniørkunstens triumf. Og desuden er det også her - som andre steder - det  unikke og særprægede, der er sjovest at opleve.

Til venstre: Eiffel-Tårnet set fra Mars-Marken.

Over 6 millioner mennesker tager hvert år turen op i tårnet.

Næste side:
La Cité de Carcassonne
Frankrigs bedst bevarede fæstningsby

FORSIDE