|
Det bliver en gyngende nat, for nord for Holsteinsborg krydser vi ud på åbent hav, hvor de små kystpassagerskibe selv i det bedste vejrlig hopper som nøddeskaller på bølgerne. I de tidligste morgentimer ligges til i Kangaatsiaq, og derefter sejles videre mod Egedesminde (Aasiaat), der ligger ved den sydlige indsejling til Disko-bugten. I modsætning til stort set resten af Grønland, hvor landskabet domineres af tårnhøje stejle klippesider og sneklædte bjerge, ligger Egedesminde her midt i et vidtstrakt "ørige" af lave blidt afrundede øer. Lidt kedeligt, faktisk.
|
|