|
Vi sejlede med kystpassagerskibet "Sarfaq Ittuk" op fra Godthåb (Nuuk) langs den grønlandske vestkyst til Jakobshavn (Ilulissat) de sidste dage af august 1999. Afsejlingen foregik klokken 23.00 en måneklar aften, fortsatte den næste dag i høj solskin og havblik, hvorpå vi nåede Jakobshavn hen på eftermiddagen den følgende dag. Samlet sejltid godt halvandet døgn. Vi var heldige med vejret, hvad billederne på denne side viser. Selv det bedste vejr forhindrede dog ikke, at vi på sejlturens anden nat, hvor man efter Holsteinsborg (Sisimiut) krydser ud i åbent hav, fik mere end et strejf af søsyge.
Første stop på turen er tidligt om morgenen i Sukkertoppen, hvis nye grønlandske navn er Maniitsoq. Det betyder noget i retning af "det ujævne sted", og hentyder til byens beliggenhed mellem stejle klippeøer, helt ud mod åbent hav. Herfra sejles indenom øen Hamborgerland, der er en af de mest spektakulære klippeøer ved Grønlands kyst. Skarpe klippeformationer der vrider sig fra havet op mod himlen, og med gletschertunger der gennem alle kløfter søger fra øens indre ned mod vandet (billedet øverst).
Næste stop er Gammel Sukkertoppen, nu kaldet Kangaamiut. Kolonien Sukkertoppen blev oprindeligt anlagt her i 1755, og fik navn efter et nærliggende bjerg, der i form vel ligner en sukkertop. Om end associationen vel er nemmere når bjerget er dækket af sne. Kolonien blev, sammen med navnet, flyttet til det nuværende Maniitsoq få årtier efter, fordi tilsejlingsforholdene var for vanskelige. Som vi sejler ind mod Gammel Sukkertoppen, følger skibet forsigtigt en smal sejlrende, der bliver til en smal bugtet kanal-- hvor afstanden mellem klipperne nogle steder snævrer ind til kun omkring 50 meter.
|
|