 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Indien har syv hellige floder og syv hellige byer. Den helligste flod er Ganges, der i sit løb henover Nordindiens lavland passerer den helligste by -- Varanasi. Denne by er for hinduer, hvad Jerusalem er for jøder og Mekka for muslimer: Det sted på Jorden der kommer bringer mennesket tættest på himmel, paradis eller nirvana. At bade i Ganges-flodens vande i Varanasi fjerner alle de mulige og umulige synder som den troende hindu har begået i dette eller tidligere liv. At dø her befrier den "heldige" fra den cyklus af liv, død og genfødsel som alle mennesker ellers må udstå igen og igen. Med andre ord: En direkte billet til paradis.
Byen Varanasi strækker sig syv kilometer langs vestbredden af Ganges. Hele denne strækning udgøres af én lang række af "ghats", templer med ceremonielle trapper ned til flodbredden. Vi kan uden besvær gå langs Ganges hele byens længde, fra den ene række af trapper til den anden. Vi ender med at gøre det en hel del gange under vores ophold i byen, kombineret med en tidlig morgentur ad floden i robåd. Det giver et fascinerende skue af Varanasi's ghats overfyldt af morgenfriske indere, der i den kølige morgenluft kommer ned til floden for at bede, bade, børste tænder, skide og vaske tøj.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Midtvejs ad Ganges-flodens løb forbi Varanasi ligger Dasaswamedh Ghat. Det er en af de største og mest travle ghats i Varanasi, og her foregår ligbrændinger døgnet rundt. Ved siden af er bygget et hospits, hvor vi gavmildt inviteres indenfor så at vi fra første sal har udsigt over de ritualer der udspilles ved foden af ghat'en. En selvudnævnt guide begynder vanen tro at pege og kævle løs, men vi lader ham gøre det, for det kræver en forklaring at få nogen mening ud af det forvirrende menneskemylder nedenfor. Ligbål bygges sirligt op, bårer med afdøde personer svøbt i farverige gevandte ankommer og placeres på bålene. Ritualer, ofringer og besværgelser udføres af præster og familien. Enkerne græder utrøsteligt, men føres bort før bålet antændes -- angiveligt for at undgå at de følger den gamle men nu forbudte skik om at kaste sig på bålet til deres afdøde ægtemand. Ved de næsten udbrændte bål fiskes udvalgte rester tilsyneladende ud af gløderne og placeres i urner.
Ikke alle lig brændes, for børn og gravide kvinder betragtes som "rene" og behøver ikke blive brændt. De bliver simpelthen smidt direkte i floden, fra robåde med en flise bundet til benene. De mange huller i brolægningen på ghats'ene har således en naturlig forklaring.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Den hellige by Varanasi, med dens utallige templer og ghats, fremstår på én gang majestætisk, malerisk og faldefærdig.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Da vi vil forlade hospitsen beder vores "guide" os om en donation til de fattige i hospitsen, for det koster 160 rupees at kunne betale sin egen begravelse ved Ganges. Vi vælger at tro på det og giver 160 rupees til en ældgammel kone med fremstrakte hænder. Men nu siger vores guide, at vi skal give alle sammen, for at vi alle kan få "god karma". Vi siger at pengene er fra os alle (fire), men næh-nej, man skal fysisk overgive penge for at det tæller, så de 160 vi gav kan nu kun tælle for én af os. Nu begynder det at stinke for meget af fidus. "I'll do without the karma", siger jeg og kanter mig ud gennem døren.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi går langs flodbredden tilbage mod hostellet, og suger indtryk. En flok køer ligger og svaler sig i vandkanten. Lidt længere henne ligger en død artsfælle og skvulper op mod bredden. En død hund ligeså. Inderne er ligeglade og bader lystigt i det brungrumsede vand kun en halv snes meter væk. Nogle ordner tandbørstningen ved samme lejlighed. Hellige mænd sidder og beder og mediterer. Sariklædte kvinder vasker tøjet i floden og tørrer det på tempeltrapperne. Kokager ligger til tørre overalt, for at blive brugt som brændsel. På de lidt bredere afsatser samles unge indere for at spille cricket.
Varanasi, Indiens hellige by, bombarderer alle sanser.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Cricket er uden sammenligning den mest populære sport i Indien (forstå det hvem der kan). En trappeafsats ned mod Ganges-floden i Varanasi fungerer her som bane.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |