 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
FARAONERNES PORT TIL DET EVIGE LIV
THEBENS DØDEBY Ægypten, maj 2002
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Solen går ned i vest, og af den årsag forbandt de gamle ægyptere dette verdenshjørne med døden, eller rettere, med afslutningen på det jordiske liv. Ved Theben (nutidens Luxor) lå byen med dens prægtige templer således på Nilens østbred, mens begravelsestempler og grave blev bygget på kanten af ørkenen på den modsatte, vestlige bred. Faraonerne regerede ofte fra andre byer, men Theben var Ægyptens ceremonielle og religiøse hovedstad var i 2.000 år, og her blev næsten 100 faraoner og hundredvis af dronninger og kongesønner begravet.
Fra Luxor er der to måder, hvorpå man kan nå frem til Thebens dødeby på vestbredden. Man kan tage en bus, der tager turen via en nyopført bro knap 10 kilometer sydpå. Men den mest atmosfæriske måde er at tage den lokale færge, der tøffer over i adstadigt tempo, til en opskruet pris af 1 kr., hvis man da altså har europæisk udseende. På den anden bred modtages man af forhandleren for de lokale taxi-chauffører. Vi betaler 75 kr. for "resten af dagen" (Hvilket ender med at være 3-4 timer i dén omgang). Vi bliver utvivlsomt snydt, men vi har en spritny air-con minibus med chauffør for os selv. Vi kører hurtigt gennem det 3-4 kilometer brede bælte af dybgrønne frugtbare marker, der ligger som et bælte langs Nilen.
Vi bydes velkommen til Thebens dødeby af "Memnon-kolosserne" (billedet øverst). Det er de vejrbidte rester af to kæmpestatuer, der engang flankerede indgangsportalen til et nu forsvundet begravelsestempel opført af farao Amenemhet I. De senere grækerne havde det svært med det ægyptiske tungemål: De syntes navnet lød som "Memnon" - en etiopisk sagnkonge med en rolle i Iliaden - og dét navn har hængt fast.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Medinet Habu, Ramses III's begravelsestempel. Tilnavnet kommer af, at der frem til 1800-tallet lå en landsby indenfor tempelkompleksets mure (medinet = landsby).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På kanten af ørkenbjergene byggede talrige faraoner deres begravelsestempler. Disse havde en dobbelt funktion: Dels at formilde guderne og lette faraos byrder i det evige liv, dels -- selvfølgelig -- at imponere eftertiden og danne ramme om dødekulten for den afdøde farao.
Ved den lille søvnige landsby Kom Lolah finder vi "Medinat Habu" - det arabiske tilnavn til det storslåede begravelsestempel opført af Ramses III. Templet overgås i omfang kun af Karnak inde i selve Luxor. Man kan få lang tid til at gå med at nyde udsigten over de indre søjlegårde, hvor søjler og mure har bevaret meget af deres oprindelige klare farver. De sædvanlige beretninger om faraos tapperhed er der også: I høje relieffer skildres i detaljer, hvordan Ramses III besejrede libyerne, og hvordan hans lejesoldater aflønnes mod aflevering af afskårne lemmer og kønsdele, der samles i store bunker. Hårde tider . . .
Fra Medinat Habu kan næste stop udmærket være Deir el Bahri, begravelsestemplet for den kvindelige farao Hatshepsut. Det er bygget i tre terrasser omgivet af et amfiteater af stejle klippevægge. Så absolut mest imponerende på afstand, da dets indre er temmelig nedslidt. Kigger man godt efter, kan man dog skildre relieffer, der bl.a. beskriver hvordan hun sendte en ekspedition til "Guldlandet Punt" (formodentlig Somalia): Efter 16 år vendte ekspeditionen tilbage med store rigdomme og eksotiske dyr, bl.a. giraffer.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Deir el Bahri, dronning Hatshepsuts begravelsestempel.
Navnet kommer af, at templet senere i historien husede et kloster (Deir).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra Thebens dødeby fortsætter vi forbi de pittoreske huse i "gravrøverlandsbyen" El Qurna, hvis indbyggere efter sigende er fjerne efterkommere af de arbejdere, der for årtusinder siden både byggede og udplyndrede de faraoniske kongegrave bag bakkekammen, i Kongernes Dal.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|