EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING I MARMOR
TAJ MAHAL  Indien, april 2003

I Agra syd for Delhi finder vi Taj Mahal, Indiens suverænt mest berømte turistattraktion.

Man har uundgåeligt set utallige billeder og postkort på forhånd. Nogen kunne måske forledes til at tro, at der ikke er noget tilbage at blive imponeret over, den dag man endelig har taget turen til Indien, til Agra, og står foran Taj Mahal. Men lad det være sagt med det samme. Intet kan for alvor tage noget fra følelsen man får når man oplever the real thing. Det gælder vel alle steder, men det gælder dobbelt for Taj Mahal.

Når man træder igennem porten der fører ind til Taj Mahal, og skuer frem mod monumentet, så har man en af de smukkeste udsigter man kan opnå noget sted i Indien, eller resten af Verden for den sags skyld.  Taj Mahals hvide marmor gløder svagt gyldent i det bløde morgenlys. De smukt afrundede løgkugler tårner op mod den lyseblå himmel, og de reflekteres i vandet i det aflange bassin nedenfor. Alt er indrammet af minareter og de dybgrønne buske og træer i det omgivende haveanlæg.

Til venstre: Et af tårnene omkring Taj Mahal.
De er udformet som minareter men er det ikke, da selve Taj Mahal ikke er en moské.
Til højre: Indgangsportalen til Taj Mahal, med vers fra Koranen.

Taj Mahal er af mange beskrevet som et af de mest ekstravagante monument der nogensinde er dedikeret til kærlighed. Det var kejser Shah Jahan, der byggede det som gravmæle til sin yndlingshustru Mumtaz Mahal, efter at hun døde i barselsseng i 1631. Ingen udgift blev sparet. Specialister blev hentet fra alle hjørner af verden, og 20.000 håndværkere arbejdede i 20 år, før kejserens monument til sit livs kærlighed stod færdigt. Det blev med det samme regnet for at være et af Verdens vidundere, og det gør det stadig.

Forskere mener i dag, at kejser Shah Jahan faktisk planlagde at bygge to Taj Mahal: Udover det vi ser i dag, i hvidt marmor til hans yndlingskone, skulle bygges endnu et på den modsatte side af Yamuna-floden som gravmæle til ham selv -- helt mage til, bare spejlvendt, og af sort marmor!

Udgifterne til det sorte Taj Mahal ville formodentlig have medført det vi med en moderne term kalder en statsbankerot. Shah Jahan's søn Aurangzeb var imidlertid ikke vild med idéen om at overtage en tom statskassse, så han sendte farmand på pension i fængslet, besteg tronen selv, og stoppede arbejdet på "det sorte Taj Mahal", før det kom igang. Først fornylig har forskere godtgjort, at dét faktisk er en sand historie.

Shah Jahan levede resten af sine dage i husarrest i Agra fort, to kilometer oppe af floden, hvorfra han havde han fri udsigt til Taj Mahal. Efter ti år sov han stille ind, og Aurangzeb imødekom sin fars sidste ønske om at blive begravet dér, side om side med sit livs kærlighed i Verdens smukkeste bygninhg.  Ak ja ...

Aftenstemning ved Taj Mahal med solnedgangen Yamuna-floden og byen Agra i baggrunden.

Næste side:
Maharaja'ens lyserøde by - Jaipur
(Indien)

FORSIDE