|
En bred, kridhvid strand af det fineste sand, der strækker sig så langt øjet rækker. Enkelte konkylier i brændingen. Lyseblåt blidt bølgende hav. Tårnhøje slanke palmer, der tungt lastet af kokosnødder bøjer sig ud over stranden. En dybblå himmel med enkelte fjerskyer. En varmt brændende Sol. En kokosnød med et sugerør, en kurv af eksotiske frugter. De eneste lyde man hører er bølgernes brusen, palmebladenes hvislen og de fjerne hyl fra søfugle. Evig ferie og ingen bekymringer.
Sådan er det, Sydhavets Paradis.
Utallige af de unge backpackere, der i dag drager mod fjerne lande, har for deres indre øje disse fantastisk smukker billeder af Bounty-agtige tropestrande, som de håber at opleve selv. Hvor alt er smukt, naturligt, rent og ligetil, og hvor alle Verdens problemer, krav og stress er langt væk. Selvom fx Alex Garland's bestseller The Beach er lettere syret, rammer den utroligt flot denne drøm om et paradis på jord. Som man ved er en uopnåelig drøm og en illusion, men som ikke desto mindre trækker unge vestlige backpackere langt ud på afsidesliggende strande på afsidesliggende øer overalt i Sydhavet i en evig søgen.
Hvor dette paradis så er, er straks en anden sag. I Alex Garland's roman er det tilsyneladende en ø der ligger i An Thong marinereservatet ud for Thailand (Vi var på en sejltur rundt dér, og om der faktisk findes et backpackersamfund i en skjult lagune her et sted, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed). Men -- man kan fornemme drømmen om tropeparadiset mange steder i Verden, og alle har deres egne forslag til hvor man kommer tættest. Vi har hørt om Tioman Island ud for Malaysia's østkyst, eller for de hvor idéen om sydhavsparadiset indebærer et lidt mere befolket sted, strandene ved Hikkaduwa på Sri Lanka og ved Nha Trang i Vietnam.
Vi kom tættest på på øen Ko Pha Ngan i Thailand, hvor billederne på denne side er taget.
|
|
