 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
RANGOON'S GYLDNE VARTEGN
SHWE DAGON PAGODEN Burma, april 2000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Den centrale stupa i Shwe Dagon mod grå monsunhimmel
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Allerede ved indflyvningen til Burmas hovedstad Rangoon får vi gennem monsuntidens skyer det første glimt af Shwe Dagon Pagoden, byens vartegn. Som en kæmpemæssig gylden ludobrik står den på en bakketop, der med grønne træbevoksede sider rejser sig af det urbane virvar i Rangoons bymidte.
I Downtown Rangoons nedslidte koloniale gader finder vi et hotel, hvor vi indlogerer os. Næste dag går turen ud til Shwe Dagon. Det er monsuntid, og himlen står blygrå over pagoden. Blå himmel og Solen i guld der glimter ville have vundet os præmier i en fotokonkurrence, men vejret kan man ikke gøre så meget ved. Og Shwe Dagon er en oplevelse i ethvert vejrlig, selvom regnen gør marmorfliserne sæbeglatte.
Den centrale stupa i Shwe-Dagon er 98 meter høj, helt dækket af 13.353 guldplader. Spiret er prydet af 5.450 diamanter, og 1.383 rubiner og smaragder. Helt oppe i toppen sidder en kæmpediamant på 76 karat! Komplekset der omgiver stupa'en udgøres af 82 templer, kapeller og andre bygninger. Burmeserne ofrer til de smilende Buddha-statuer, der står i nicher langs foden af den store stupa: Røgelse brændes for berømmelse ære, lys tændes for visdom, og farvestrålende blomster hænges om Buddha-statuen som en bøn for held og lykke i livet. Præcis hvilken blomst man skal ofre afhænger af hvilken ugedag man er født: Lotus-blomster for mandagsbørn, jasminer for tirsdagsbørn og så fremdeles.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi vises rundt i Shwe Dagon af en lokal guide, der efter rundvisningen spørger om han må stille os et par spørgsmål. For vores guide har hørt rygter om, at i Vesten kan kvinder blive præster, er det rigtigt? Ja, det er det. OK med det, kvinder kan jo også blive buddhistiske nonner. Men de kan da ikke blive biskopper (underforstået: komme højere i hierarkiet end mandlige præster)? Jo, det kan de. Vores guide ser vantro ud. Men en kvinde kan da ikke blive pave ??? Nej -- men det er så en længere forklaring om de forskellige retninger indenfor kristendommen. Guiden er lettere forvirret over at nogen kristne følger paven og andre ikke gør. Men under alle omstændigheder: Vi lader da ikke kvinder vaske Jesus-figurerne i kirken? (I buddhismen er rengøringen af Buddha-statuerne et af de vigtigste ritualer). Vi svarer, at det ikke er noget specielt at vaske en eventuel Jesus-statue i en kirke. Jamen, lader vi bare vores statuer i kirkerne være beskidte? Stor undren. "Den der vasker gulvet, vasker nok også Jesus-statuerne" siger jeg, og vores guide ser nu helt rundtosset ud.
Et møde mellem Vesten og Østen under de gyldne spir af Shwe Dagon, Burma's smukkeste og helligste buddhistiske pilgrimssted.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
VELKOMMEN TIL BURMA …
En lille anekdote om korruption
-- eller om hvordan små gaver på rette sted gør folk glade
30. april 2000 ankom vi til Rangoon Internationale Lufthavn, for vores første møde med Burma i almindelighed, og det officielle Burma i særdeleshed. Der i parentes bemærket kalder landet for Union of Myanmar.
Udlændinge skal ved ankomst omveksle 300 US$ til "veksel-certifikater" med pålydende værdi i dollars, udstedt af regeringen (hvis officielle navn er "Statsrådet for Genoprettelse af Lov og Orden"). I praksis betyder det ikke noget, for vekslerne er ganske gangbare og er -- indenfor Burma -- ikke mindre værd end ægte dollars når der betales eller veksles videre til burmesisk valuta. Men: Pointen ligger naturligvis i, at det på denne vis er regeringen -- og ikke menigmand -- der får fat i de ægte dollars, som kan bruges til at købe importvarer for.
Vores første plan er at skjule os i mængden ved ankomst, og liste gennem kontrollen. Men der står kun syv mennesker af flyet, der samtidig er en af kun 10 ankomster hele den dag. Desuden er ankomsthallen pakket med uniformer der holder skarpt udkig efter folk med europæisk udseende, og genner dem i de efter deres mening rette retninger.
Plan B er at stå fast på, at man som par kun skal veksle de 300 US$ én gang (går den så går den …)
"We are a couple, so we just have to exchange 300 dollars once, right?"
De to unge, smukt uniformerede kvinder bag skranken smiler bredt. "Okay sir, no problem".
Det var jo let nok. Troede vi.
"Then you have a present for me?" Endnu bredere smil.
Nå sådan! "How big a present is that?"
Et par hurtige tryk på en lommeregner, og displayet viser: 10
"Big present!?". Jeg laver en mistroisk mine og hæver et øjenbryn.
"Okay". Stadig tandpastasmil. Igen et par tryk på lommeregneren: 5
Et træk på skuldrene og penge frem fra Hägloff-tasken. Jeg giver 300 ægte dollars og får 295 dollars matador-penge tilbage.
"You no tell. Welcome to Myanmar. Have a nice day". Allerbredeste tandpastasmil.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|