VAR DETTE ATLANTIS?
VULKANØEN SANTORINI  Grækenland, august 1996

Udsigt fra byen Fira på Santorini, ud over krateret fra historiens største vulkanudbrud, der måske er den historiske kerne i myten om Atlantis.

Det er i dialogerne Critias og Timaios, at den græske filosof Platon (423-357 f.Kr.) beretter om det forsvundne kontinent Atlantis, der "forsvandt i havet efter et jordskælv" efter at dets indbyggere havde pådraget sig gudernes vrede. Det er en legende, der senere har inspireret meget vås, men også en del spekulation: Hvor meget historisk sandhed var der i Platon's beretning? Har Atlantis eksisteret? Og hvor?

Et blandt mange bud er, at den historiske kerne i Atlantis-myten knytter sig til den græske ø Santorini, der omkring år 1450 f. Kr. eksploderede i et af historiens største vulkanudbrud. Flodbølgerne vil have raseret omliggende øer, oversvømmet og ødelagt talrige havnebyer. Aske fra udbruddet har spredt et ugelangt tusmørke over hele den østlige del af Middelhavsområdet.

Så måske er det resterne af Atlantis -- eller i hvert fald det der inspirerede myten -- som møder os i form af Santorini's nøgne, barske og dog majestætiske klippevægge, da vi kommer sejlende dertil på vores rundtur i det græske øhav. Ved udbruddet for 3.500 år siden blev den indtil da runde ø nærmest sprængt i luften, og tilbage er en halvmåneformet ø, der faktisk er kraterranden efter eksplosionen, med en indre kant der står næsten lodret ned mod det blå hav, fra en højde af op til flere hundrede meter.

På toppen af denne kraterrand ligger Santorini's byer, bl.a. hovedbyen Fíra, der næsten helt består af hvidkalkede huse med kupler i alskens pastelfarver. Det lyder lidt kitsch, men det er faktisk ganske malerisk. Omvendt er et besøg på strandene på Santorini en lidt blandet fornøjelse. For sandet er sort, og det bliver mere end almindeligt varm i den græske sommersol.

Udsigt fra Fira mod den sydlige del af den halvmåneformede ø.

Næste side:
Éiffel Tårnet -- Paris' vartegn

FORSIDE