|
Mange har forsøgt at beskrive Petra med poesi snarere end prosa. En af dem var Dean Burgess, hvis digt indeholder ovennævnte sætning. I virkeligheden må ord af enhver type give tabt for dette vidunder. Få steder, om nogen, er naturens pragt og skønhed, og menneskets opfindsomhed og skabertrang, gået op i en højere enhed med så fantastisk et resultat, som det man oplever i Petra.
Lonely Planet udnævner det til den måske største attraktion i hele Mellemøsten. Og vi kommer da også til kongeriget Jordan helt primært for at opleve Petra.
På busstationen i den kaotiske hovedstad Amman hyrer vi en taxi, der kører os sydpå ad "Kongevejen". Denne hovedvej følger den gamle karavanevej langs højderyggen i østom Det Døde Hav. Meget passende, for det var indtægterne fra karavaneruterne, der i oldtiden fik et lille men meget velstående rige til at opstå i det, der nu er Jordan, og med hovedstad i Petra. Især takket være handelen med røgelse, der blev fragtet med ørkenkaravaner fra Sabah (det moderne Yemen): Petra sad i den flaskehals, som karavanerne skulle passere før de kunne drage videre mod vest til Ægypten eller til Middelhavsområdet, eller dreje af mod øst til Persien.
Taxien sætter os af i Wadi Musa, den nye hotelby, der er opstået udenfor Petra. Navnet betyder Moses' kilde, for det var her, at Moses og israelitterne kom ud af ørkenen efter 40 år, for at begynde deres vandring mod Det Hellige Land. De henvendte sig til kongen af Petra (I Bibelen kaldet "Edom" - Petra er faktisk stedets græske navn), og bad om lov til at vandre gennem hans land nordpå. Kongen sagde nej. Hans kongeriges eneste indtægt var afgifterne fra handelskaravanerne, og han skulle meget have sig frabedt, at en fattig og forhutlet flok nomader skulle bruge de samme ruter, og måske blive fristet over evne. Så Moses og hans flok måtte ad en anden vej drage til Det Hellige Land.
|
|
|
|
|
|
|
Fra Wadi Musa går man ned til el Siq, der er selve indgangen til Petra. Det er en halvanden kilometer lang kløft, der bugter sig mellem klipper, der tårner op til højder af 100 meter på begge sider. Nogle steder kan man næste spænde kløftens bredde fra fingerspids til fingerspids. Andre steder breder den lidt ud og når en bredde af måske en halv snes meter. Men ikke bredere. Langs kanten ses små kanaler, der skulle lede regnvandet, og hist og her er også rester af brolægningen fra romersk tid. Det smukkeste er dog næsten de okkerfarvede klipper, med bånd af blåsort, gult og orange. Eller som en engelsk forfatter udtrykker det: "solbær, solbær is, fersken, abrikos, morbær, safran, kærnemælk og karamel".
Netop som vi begynder at tro, at Siq'en aldrig ender, skimter vi el Khazneh, "Skatkammeret" (billedet i toppen af denne side). Som en romersk tempelfacade udhugget af klippen står dette monument næsten uberørt af 2000 års ørkenvinde. Øjeblikket hvor el Khazneh toner frem mellem de blødt bugtende klippevægge og byder velkommen til det vidunder der er Petra, er et af de smukkeste øjeblikke et rejseliv kan give, intet mindre! En mere eventyrlig kulisse findes næppe, og Steven Spielberg filmede da også de sidste scener i Indiana Jones og Det Sidste Korstog her.
Også størrelsen overrasker, for Khazneh når en højde af 40 meter. Som andre monumenter i Petra består Khazneh af en smukt udhugget facade, og bagved det et simpelt og udekoreret indre rum. Deres præcise funktion er ukendt. De fleste tror i dag, at det for længst plyndrede kongegrave, men det kan også have været templer eller paladser.
|
|
|
|
|
|
