PAVESTOLENS STOLTHED
PETERSKIRKEN I ROM  Vatikanstaten, september 2001

En solstrålende romersk sensommerdag går vi ad broen over Tiberen ved Engelsborg (Castel Sant'Angelo). Ad den brede snorlige Forsoningsvej (Via delle Concilizione) øjner vi Peterskirken.  Foran den ligger Peterspladsen, den åbne plads anlagt af kunstneren og arkitekten Bernini, der er omkranset af en dobbelt kolonnade, der som åbne arme modtager den besøgende. Når man passerer kolonnaden og går ind på pladsen, har man samtidig krydset grænsen mellem Republikken Italien og Vatikanstaten, pavestolens egen stat. Foran og over os tårner Peterskirkens monumentale facade sig op.

Om Peterskirken er Verdens smukkeste kirke, kan selvfølgelig diskuteres. Nogle vil måske mene, at udsmykningen er overdådig snarere end smuk, svulstig snarere end smagfuld. Arkitektonisk virker kirken også lettere sammensat, med Michelangelo's gigantiske kuppel næsten skjult bag facaden, så den kun kan beundres på afstand og ikke helt kommer til sit ret. Men smag og behag er jo både forskellig og foranderlig. Da grundstenen til Peterskirken blev lagt i på ordre af pave Julius II i 1600-tallet, var det klart målet, at der på dette sted, i pavernes egen residensby, skulle ligge Verdens største, rigeste og prægtigste kirke, værdig til at blive pavens egen sognekirke.

Mange mente og mener, at det lykkedes. Kirkens dimensioner er ganske imponerende: Den dækker 15.160 kvadratmeter. Og som absolut minimum må man blive fascineret af de utallige kunstskatte, der er anvendt i udsmykningen.  Listen af kunstnere der har arbejdet på Peterskirken er som en blå bog over kunstneriske berømtheder i 1600- og 1700-tallets Italien. Michelangelo er blot én blandt mange, men har dog leveret de absolutte perler i den enorme samling: Den 42 meter brede kuppel der tårner op til en højde af 133 meter, skulpturen "Pietá" der som den eneste bærer hans navnetræk og som han lavede da han var kun 25 år, samt selvfølgelig de berømte og nyligt restaurerede fresker i Det Sixtinske Kapel.

Alt sammen for at ære den første pave, apostlen Peter. En fattig fisker, der endte sine dage på dette sted under kejser Neros kristenforfølgelser, korsfæstet med hovedet nedad.

Ovenfor: Indenfor i Peterskirken.
Tv.: Schweizergardist, medlem af Vatikanstatens "hær", der rekrutteres blandt katolske familier i Schweiz.
Nederst: Vatikanstaten har eget postvæsen (bedre end Italiens for udenrigsforsendelser), egen radiostation, og naturligvis egen avis: L'Osservatore Romano.

Næste side:
Det Klassiske Grækenland

FORSIDE