DAMASKUS' PERLE
OMAYYADE MOSKÉEN  Syrien, juli 1994

Her vil jeg bygge en moské, hvis lige ingen har set før, og som aldrig vil blive overgået!

Dét var ambitionen for Al-Walid, kaliffen af Damaskus, Islams hersker: Over 10.000 håndværkere arbejdede i ti år på et bygge den storslåede moské, der skulle pryde hans hovedstad. Den naturlige beliggenhed for moskéen var præcis i centrum af Damaskus. Her lå i forvejen en kristen kirke, dedikeret til Johannes Døberen, hvis afhuggede hoved (det der blev serveret på et fad) angiveligt var begravet på stedet. Kaliffen købte kirken af de kristne, rev den ned, og satte arbejdet i gang.

I året 715 stod moskéen færdig, og med meget få ændringer er det den samme bygning vi ser i dag. Bygget kun 80 år efter at araberne havde erobret Mellemøsten, er moskéen et skatkammer af tidlig islamisk kunst, der var stærkt influeret af byzantinsk kunst og byzantinsk kirkebyggeri. Det falder i øjnene, at udsmykningen på moskéens facade viser træer, planter og mennesker: Først senere blev det fastslået, at islamisk religiøs kunst ikke måtte indeholde sådanne afbildninger. På det tidspunkt moskéen blev bygget var det en naturlig ting: Al-Walid's slægt, Omayyaderne, stammede fra den arabiske ørken, og sammenlignet med dén var landet omkring Damaskus så frodigt, at de sammenlignede det med Edens Have. De kaldte Damaskus med dens hvidkalkede bygninger blandt grønne marker og palmeskove for "Perlen blandt Smaragder".

Også i dag kan moskéen fremstå som en oase. En oase af stilhed og ophøjet ro, et tiltrængt hvil til hovedet efter larmen og trængselen i den omgivende gamle bydel, og dens vidtstrakte souks.

Den store bedesal i Omayyade-moskeen med gravmonumentet over "Profeten
Yehia" (Johannes Døberen).

Damaskus' tid som den muslimske verdens hovedstad var kortvarig. Omayyade-dynastiet faldt, og allerede i år 750, efter kun hundrede år, flyttede kalifferne Islams hovedsæde bort fra Damaskus, til Baghdad. I dag er byens frodige opland for længst dækket af ucharmerende forstæder i beton. Damaskus er i dag hovedstad i Den Arabiske Republik Syrien, og er en vidtstrakt, kaotisk by i et fattigt land, forsumpet i korruption.

Men - midt i den pittoreske gamle bydel af krogede souks står Al Walid's monumentale moské stadig. Et minde om Damaskus' storhedstid, da byen var kaliffernes hovedstad i det arabiske verdensrige, der strakte sig fra Atlanterhavet i vest til Himalaya i øst.

Udenfor Omayyade-moskéen har Damaskus' driftige handlende indrettet sig mellem ruinerne af det romerske Jupiter-tempel.

* * * * *

Bybillede fra Damaskus årgang 1994.
Et fem-etagers portræt af nu afdøde præsident Hafez al-Asad sender et skævt smil ud over gaderne, der er smykket med "valgplakater" i anledning af det syriske "lokalvalg". Der opstillede et utal af partier med eksotiske navnekombinationer, men det havde selvfølgelig intet med et demokratisk valg at gøre.

Næste side:
Syriens kristne enklaver -- Maalula og Seydnaya
(Syrien)

FORSIDE