 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
MESTERVÆRK FRA EN FJERN FORTID
STENALDERGRAVEN I NEWGRANGE
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gravhøjen i Newgrange, hvis ydre belægning af kvarts er blevet rekostrueret. Til bygning af gravhøjen blev flyttet mere end 200.000 tons sten, grus, sand og jord.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Siddende bag rattet i bilens højre side forlader vi Dublin ad den nordgående hovedvej N2. Den følger vi godt 40 kilometer, indtil kort før Slane, hvor et skilt viser mod højre til Newgrange.
Newgrange er Irlands og måske hele Vesteuropas største begravelsesanlæg fra stenalderen. Beliggende på en sydvendt skråning med udsigt ud over Boyne-dalens bakkelandskab, blev Newgrange bygget omkring år 3.100 f.Kr., og er således godt 500 år ældre end pyramiderne i Ægypten.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selve gravanlægget består af en gravhøj med en diameter på 85 meter, omgivet af 100 kæmpesten, heraf mange dekoreret med abstrakte mønstre hvis mening eller budskab i dag er ukendt. Fra nordøst går en gang 20 meter ind i gravhøjen, for at slutte i et 6 meter højt kammer, konstrueret som en hvælving af kæmpesten. Og her kommer gravhøjens virkelige krav på berømmelse: For gangen og dens indgang er konstrueret således, at Solen kun tre-fire dage om året -- omkring midvinter -- ved solopgang kan sende sine stråler gennem gangen i hele dens 20 meters længde, og frem til det centrale kammer. Newgrange er på én gang et vidnesbyrd om en teknisk kunnen, man som regel ikke tillægger stenaldermennesker på vore breddegrader, og fremfor alt altså et bevis på, at de kendte årets længde og årstidernes skiften.
For moderne mennesker er det vigtigere hvad klokken er end hvilken årstid det er. Men for stenaldermennesket var dette livsvigtig viden, og altafgørende for at kunne tage skridtet fra jæger- til landbrugskultur: Uden viden om årets længde og gang kunne man nemlig ikke vide hvornår nye afgrøder skulle plantes.
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Til venstre:
Indgangen til gravhøjen i Newgrange. Det er åbningen over selve indgangen, der lader sollyset ind i det indre kammer -- men kun ganske få dage om året, ved solopgang på midvinter.
Hele gravhøjen er omgivet af kæmpesten med dekorative mønstre.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
De gæliske stenkors i Monasterboice
Undervejs tilbage mod Dublin fra Newgrange gør vi holdt ved Monasterboice. En lille højderyg med fri udsigt ud over det grønne irske landskab af egne og små klumper af skov.
På dette sted lå engang flere klostre, men i dag er stedet berømt for dets to vældige, massive stenkors, udhugget omkring år 900.
På billedet til venstre ses det ene, "Muiredach's Kors", med velbevarede relieffer med scener fra Bibelen. Reliefferne har oprindeligt været malet i klare farver, men alle spor heraf er for længst vasket bort af det irske vejrlig.
I baggrunden ses et "vikingetårn", som irerne benyttede til forsvar af mennesker og skatte, hvis vikinger skulle dukke op. Det gjorde de ofte på dén tid. Oprindeligt har tårnet haft et spidstag.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|