|
I en fjern afkrog af halvøen Peloponnessos i det sydligste Grækenland, på de skovbevoksede skråninger af Taygetos-bjergene, finder vi resterne af en middelalderbyen Mystras - en af Grækenlands mindst kendte seværdigheder. Talrige bastant byggede ortodokse kirker, klostre, paladser og huse klynger sig tæt sammen, næsten lag på lag op ad de stejle skråninger. Og allerøverst på bakkekammen en solidt bygget fæstning, hvorfra er fri udsigt over sletten nedenfor.
At Mystras er relativt ukendt skyldes nok to ting. For det første at det ligger rimeligt afsides i forhold til de fleste andre seværdigheder i Grækenland. For det andet på grund af den sparsomme viden mange har i dag om Det Byzantinske Rige. Også kaldet Det Østromerske Rige, hvilket er langt mere passende, idet riget var den østlige del af Romerriget, som overlevede folkevandringstiden, og som fortsat bestod til langt op i Middelalderen. Rigets borgere talte mest græsk og deres hovedstad var Konstantinopel (Istanbul), ikke Rom - men de kaldte sig aldrig andet end romere. Konstantinopel faldt til tyrkerne i 1453, men først syv år senere faldt Mystras, som den allersidste bastion i Det Østromerske Rige. Og først da forsvandt den sidste rest af Romerriget, der på sit højdepunkt omkring Kristi fødsel strakte sig fra Skotland til Den Persiske Bugt.
Det er en besynderlig oplevelse at have oplevet resterne af Antikkens Rom, med dens vældige templer, triumfbuer og imponerende paladser, bygget da romerne herskede over næsten hele den dengang kendte Verden. Og så sammenstille dén oplevelse med Mystras, hvor indbyggerne - som man med nogen ret kan kalde de sidste romere - har måttet barrikadere sig i stærkt befæstet by på en uvejsom bjergskråning, i en fjern afkrog af Grækenland.
Men uanset om Mystras så er et monument over et døende imperium, så er det stadig et interessant, stemningsfuldt og malerisk bekendtskab i sig selv, rigeligt er en omvej værd.
|
|
