SYRIENS KRISTNE ENKLAVER
MAALULA OG SEIDNAYA  Juli 1994

Maalula.

Den lille kristne landsby Maalula, 40 kilometer nord for Syriens hovedstad Damaskus, er berømt for at være en af de sidste steder, hvor i hvert fald de ældre indbyggere stadig taler aramæisk. Det var det sprog der var dominerende blandt den menige befolkning i Mellemøsten i oldtiden, og dermed det sprog Jesus talte (adel og handelsfolk foretrak datidens internationale sprog-- græsk og latin). Men med eller uden sproghistorisk berømthed, er Maalula et utroligt smukt sted. Beliggende i en snæver ravine i Anti-Libanon bjergkædens østligste udlæggere, ligger dens huse halvt op ad bjergsiderne, halvt ovenpå hinaden. Mange malet i smukke blå og gule nuancer. Korsklædte hvidkalkede kupler af små kirker hæver sig op over de flade hustage.

Maalula.

På klippen over byen ligger en stadig fungerende kirke, der daterer sig fra den byzantinske tid, og således er 1.500 år gammel. Herfra er en smuk udsigt over Maalula mellem bjergvægge, hvor nogle lokale har kombineret begejstring i troen med bjergbestigning: De høje klippevægge er flere steder prydet med malede kors. Det er et smukt og stemningsfyldt sted-- hvis man da vel at mærke kan ignorere det moderne luksushotel, der banket op et halvt hundrede meter fra den gamle kirke, med drinksterrasse ud over klippen. Man bander over det moderne monstrum, men da den syriske sol brænder ubønhørligt, ender man alligevel med at gå indenfor og nyde udsigten over Maalula mens man drikker iskold Coca-Cola. 

Vi er i Maalula i eget transportmiddel, og vi forlader Verdens sidste aramæisk-talende by og kører ad hovedvejen tilbage mod Damaskus, 40 kilometer mod syd. Men et vi gør et stop i en anden kristen landsby, Seidnaya, der er berømt for sit ældgamle, fæstningslignende græsk-ortodokse kloster. Det fortælles at den byzantinske kejser Justinian, der regerede i 527-565, på dette sted mødte Jomfru Maria i form af en hjort (!) Den hellige Jomfru åbenbarede sig fra sin "forklædning" i sidste øjeblik før kejseren sendte en pil gennem hende, og brødebetynget lovede han at bygge et kloster til hendes ære. Og det står altså endnu. Selv i korsfarertiden blev det skånet ødelæggelse og plyndring: Korsfarerne fik frit lejde til at foretage pilgrimsfærd til "Vor Frue i Sardanay".

I dag er klosteret det vigtigste kristne pilgrimsmål i Syrien, hvor hver ottende indbygger fortsat er kristen, de fleste græsk-ortodokse.

Seidnaya.

Næste side:
Ørkendronningens By - Palmyra
(Syrien)

FORSIDE