 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Luang Prabang er den laotiske nations vugge. Det første laotiske kongerige opstod her, kaldet Lan Xan - Landet med De Én Million Elefanter. En henvisning til elefantens status som kongeligt symbol, og dermed kongens magt. Hovedstaden blev under franskmændene flyttet til det lettere tilgængelige Vientiane, men den kongelige residens forblev i Luang Prabang, også efter selvstændigheden i 1955. Med kommunisternes magtovertagelse i 1975 var tiden imidlertid ved at rinde ud for kongedømmet. På opdigtede beskyldninger blev hele kongefamilien kort efter sendt i koncentrationslejr i junglen, hvorfra de aldrig vendte tilbage.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
En palmeallé fører op til hovedindgangen i kongepaladset i Luang Prabang.
Paladset blev bygget i 1904 af kong Sisavang Vong.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Derfor står kongepaladset i dag tomt tilbage. Paladset er en smuk og simpel bygning med hvidvaskede mure og et rødt tegltag, der toppes af et gyldent spir. Over indgangsportalen hænger det moderne laotiske flag, med den hvide cirkel der før var "Kommunismens lys" men i dag siges at være fuldmånen der spejler sig i Mekong-floden. På facaden bagved flaget ses stadig de tre gyldne elefanter på rød baggrund: Kongemagtens symbol, og Laos' nationalflag indtil den kommunistiske magtovertagelse i 1975.
Et besøg i paladset er en betagende men mærkelig oplevelse. Det er indrettet som museum, med alt efterladt som det var den dag da kongefamilien forlod det. På væggene hænger store portrætter af den sidste konge, Savang Vatthana. En dybt pessimistisk mand, der var overbevist om, at han ville blive Laos' sidste konge. Og det fik han så ret i. Men det er en ganske besynderlig mængde respekt at vise for en mand og en familie, der reelt blev dødsdømt, selvom regeringen aldrig officielt har redegjort for deres skæbne. Mange laoter tror eller håber, at kronprinsen stadig er live, og en dag vil dukke op påny og igen indtage tronen. De trækker på skuldrene af al snak om modernisering og nye tider: "Det bliver aldrig for alvor bedre, før vi igen får en konge". Luang Prabang er på vej ind i det 21. århundrede, men dens indbyggere skuer bagud mod de tider, da elefantkongerne herfra herskede over Laos.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Solnedgang over Mekong ved Luang Prabang.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Luang Prabang er kommet på UNESCO's liste over Verdens bevaringsværdige monumenter, og forhåbentlig kan dens unikke skønhed bevares. Den afslappede atmosfære af svundne tider som vi oplevede, er dog snart en saga blot. Laos er ved at blive et turistland, og åbningen af direkte flyruter til Thailand havde allerede bragt de første horder af bøllehat-klædte turister til dette sidste vidne om det Asien, der var engang.
* * *
DE HELLIGE HULER VED PAK OU
Det vigtigste buddhistiske pilgrimsmål i Laos er de hellige huler ved Pak Ou, 25 km nord for Luang Prabang. Hulerne ligger med indgangen direkte ud til Mekong-floden, og er fyldt fra loft til gulv med Buddha-statuer i alle størrelser. Nogle doneret af fattige bønder, nogle doneret af konger og fyrster. I monarkiets tid var kongens årlige pilgrimsfærd til Pak Ou genstand for en farvestrålende bådprocession op ad Mekong-floden fra Luang Prabang.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Ovenfor:
I den nedre hule ved Pak Ou, med tusinder af Buddha-statuer.
Til højre:
Udsigten fra Pak Ou hulerne, med den lille landsby Pak Ou på modsatte side af Mekong-floden.
Et spektakulært smukt, men ikke usædvanligt, laotisk landskabsbillede.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|