THEBENS DØDEBY, FORTSAT:
KONGERNES DAL

En tur i Thebens dødeby bør krones med et besøg i den navnkundige Kongernes Dal, en lille snæver dal der ligger skjult ind mellem de støvede stenbjerge på kanten af ørkenen vest for Luxor.  Her blev over 50 af Ægyptens faraoner begravet i tiden fra ca. 1800 til 1100 f.Kr., og det er formodentlig verdenshistoriens tættest befolkede gravplads. I vidtforgrenede og overdådigt dekorerede gravkamre blev de afdøde herskere - som mumier-- sendt afsted på deres rejse til det hinsides. Deres grave blev efter bedste evne søgt skjult: Hvilket dog, med Tut Ankh Amon's grav som eneste undtagelse, altid viste sig omsonst. Oftest blev gravene plyndret af de arbejdere der havde udgravet dem.

I Kongernes Dal, hvor Pyramidebjerget al-Qurn hæver sig op over dalen. Selvom ægypterne på dette tidspunkt ikke længere byggede pyramider, var pyramideformen stadig hellig, og bjergets form har uden tvivl været set som en guddommelig velsignelse af stedet.

Gravene er overdådigt udsmykket med meterlange paneler af farverige malerier, prydet med utallige figurer: Farao i forskellige heltemodige positurer, hans dronning og sønner, og samtlige guder er metodisk afbildet. Lofterne er oftest prydet af Nut, jordgudinden, der hver aften sluger Solen for om morgenen at føde den på ny. Der er mange grave at vælge imellem, men med de tre som adgangsbilletten giver adgang til, kan man udmærket få et godt indtryk af gravene, og forestillingerne om livet efter døden i det gamle Ægypten.

Det er en besynderlig tanke, at al denne udsmykning, for slet ikke at tale om de kolossale rigdomme som gik med, grundlæggende blev smidt i et hul i jorden. Hvor templerne og statuerne i Thebens dødeby blev rejst som monumenter for eftertiden, er gravgodset i gravene i Kongernes Dal beregnet udelukkende for det hinsides. Alt der blev afbildet og anbragt i graven skulle formilde guderne, overbevise dem om faraos værdighed til at blive optaget blandt dem, og generelt lette faraos liv i det hinsides. Når graven var lukket ville de malede figurer ville blive levende, det skrevne ord ville få lyd, faraos sjæl ville stige fra hans legeme og blive genforenet med guderne.  Livet efter døden ville begynde.


Nedenfor: Motiver fra grave i Kongernes Dal (Det er postkort, for fotografi er forbudt da blitzlyset bleger billederne. Respekter dette i modsætning til de horder af italienske charterturister vi måtte kante os forbi !!!).
Øverst det lange galleri der fører dybt ind i bjerget til gravkamrene. I midten et gravmaleri af jordgudinden Nut, der hver aften sluger Solen for at genføde den om morgenen. Nederst et typisk vægmaleri med billeder af soldater og tjenere, der skal hjælpe farao i det hinsides.

Næste side:
Gudernes gave til Ægypten - Nilen ved Aswan

FORSIDE