DET GAMLE ÆGYPTENS VATIKANSTAT
KARNAK-TEMPLET I LUXOR  Ægypten, maj 2002

I dag er Luxor grundlæggende en mellemstor ægyptisk provinsby. Men i oldtiden blev byen kaldt "Amons By", og den var i århundreder en af de rigeste og mest indflydelsesrige byer i Verden. Eftertiden kender den under dens græske navn: Theben -- "Byen med de hundrede porte".

Theben var på et tidligt tidspunkt kultcentrum for guden Amon, der afbildes med hovedet af en vædder. Da en fyrste af Theben omkring år 2000 f.Kr. bliver farao, bliver Amon-kulten den dominerende i Ægypten, og Theben bliver landets religiøse, ceremonielle og kulturelle kraftcenter. Selv de faraoner der vælger at regere fra andre byer må årligt tage turen til Theben, hvor de i langvarige ceremonier får bekræftet deres gudestatus og deres ret til Ægyptens trone. Og her lader de sig -- efter endt gerning på jorden -- begrave i bjergene på Nilens vestbred. Amon-præsternes magt vokser, til den efterhånden overgår farao's. Som århundrederne passerer udsmykkes Theben med stadig større, stadig prægtigere, og stadig mere imponerende templer. Det største af dem alle var Karnak-templet, som de gamle ægyptere kendte som "Det fuldendte sted".

I dag ligger Karnak-templet i den nordlige udkant af Luxor. Vi kører dertil i heste-drosche (hvis kuske er en af det moderne Ægyptens syv plager). Vejen til indgangen går gennem en allé af sphinx'er, hvor løvekroppet er toppet med vædderhoveder, Amons symbol. Den allé man ser i dag er kun en ussel rest af en den, der engang strakte sig tre kilometer mod syd til det mindre Luxor-tempel, og med afstikkere til andre mindre templer, der i dag er helt forsvundet.

Via indgangsporten træder vi ind i den store søjlesal (billedet øverst). En imponerende skov af i ikke færre end 134 kæmpemæssige søjler, der med toppe udskåret som papyrus-blomster symboliserer ursumpen, hvorfra alt levende opstod. Den genfindes i de fleste ægyptiske templer, men ingen andre steder i denne skala. De midterste søjler er 24 meter høje, med en omkreds på 10 meter. Det er et sted, der i mangt en guidebog omtales som d et absolutte highlights på en Ægyptensrejse, og det viser sig … at det er det.

Vi går rundt i den monumentale ursump og skuer op ad søjlerne, til de uundgåelige nakkesmerter melder sig. Oprindeligt har vægge og søjler været malet i strålende farver, der har været tag over salen, og lyset er kommet ind gennem snævre stenvinduer. Resultatet må have været en trykkende og hemmelighedsfyldt atmosfære, der har indgydet ærefrygt i de jævne folk: Det var her, at Amon's præster på særlige dage modtog bønder og handlende, der ønskede gudens råd og vejledning, både religiøs, juridisk og praktisk.

Fra den store søjlesal går vi videre ind i Karnak-kompleksets indre -- hvor i oldtiden kun præsterne og faraos familie måtte komme. Her er talrige andre søjlesale, statuer, obelisker, relieffer, templer. Krigerkongen Thotmes III's sal med søjler dekoreret som bemalede teltstænger, og hans galleri af dyr og planter hjemtagne til Ægypten fra felttog i Syrien, er en perle. Den kvindelige farao Hatshepsut's 29 meter høje obelisk, oprindeligt beklædt med guld på toppen for at fange morgensolens stråler, er en anden. Stort set alle faraoner af betydning har over en periode på 2.000 år tilføjet bygninger og monumenter til Karnak.

Det vil ikke være helt forkert at kalde denne "Amons By" for en Ægyptens Vatikanstat. Et sted, hvor religiøs og politisk magt gik op i en højere enhed, cementeret med pomp, pragt og overdådige monumenter. Hele tempelområdet målte 1,5 x 1 kilometer. Op mod 20.000 præster havde deres daglige arbejde her. Rigdomme strømmede ind til guden, og dermed til præsteskabet. Hvis rigdom og magt voksede, til den efterhånden oversteg faraos.

I over 2.000 år fungerede "Amons By" på stort set samme måde. Ritualer og ceremonier var de samme, livet for menneskene i og omkring templet stort set det samme. I Ægypten skiftede faraonerne, men ellers levede man på samme måde år efter år, dyrkede markerne når Nilen havde oversvømmet dem, byggede huse på samme måde, tilbad de samme guder ved de samme årlige festivaler. Gennem to tusind år, gennem 80 generationer (en generation her sat til 25 år).  Det svarer til, at levemåde, arbejdsmetoder, byggemåder, klædedragter, traditioner, skikke i hverdag og fest, der var fremherskende i Danmark i jernalderen stadig blev efterlevet i dag med den allerstørste selvfølgelighed. En sær tanke for os, der lever så meget anderledes end vore forældre, og så ekstremt meget anderledes end vores bedsteforældre.

En gåtur gennem Karnak er en fascinerende vandring gennem årtusinders ægyptisk historie. Men vi rives brat fra faraonernes æra tilbage til nutiden anno 2002, da vores uforskammede droschekusk kræver ekstrabetaling for at have ventet på os udenfor templet i næsten 3 timer.

Næste side: Thebens dødeby

FORSIDE