ISHAVETS SVAR PÅ PYRAMIDERNE
JAKOBSHAVN ISFJORD  Grønland, august 1999

Jakobshavn Isfjord, Vestgrønland, aug.1999

En solstrålende grønlandsk sensommerdag går vi fra Jakobshavn by ud mod den gamle heliport i byens sydlige udkant. Her starter stien, der fører henover fjeldet mod Isfjorden. Allerede da vi når heliporten, ser vi hen over afrundede fjelde de skarpe hvide toppe af gigantiske isbjerge stå klart mod en dybblå himmel, og glimte tilbage til os i den lave arktiske Sol.

Det lunefulde arktiske vejr viser sig fra sin gode side, og intet kan distrahere fra det fantastiske natursceneri der udfolder sig. Snesevis af enorme isbjerge på parade i det næsten blikstille isblå vand. Vi kravler op på "Holms Bakke", det højeste punkt i fjeldene mellem byen og Isfjorden. Ifølge vandrekortet er vi 113 meter over havet, men kan let konstatere, at toppen af isbjergene er betydeligt højere.

Isbræen ved Jakobshavn, i det indre af Disko-bugten i Vestgrønland, er Verdens største isbræ udenfor Antarktis. Selve bræen ligger i bunden af den 10 km brede og 40 km dybe Jakobshavn Isfjord, lige syd for byen Jakobshavn. Isbræen er således 10 km bred, og er ved kanten ikke mindre end 1.100 meter tyk, hvoraf "kun" 80 meter er over vandoverfladen. Lige udenfor udmundingen af Isfjorden er
"Isfjeldsbanken" - et undersøisk rev 260 meter under vandet, hvor de største isbjerge går på grund og ofte bliver i månedsvist, til så meget er slidt af bunden på dem, at de kan drive til havs. Disse isbjerge virker nærmest som en "prop" i Isfjordens udmunding og gør, at fjorden altid er næsten fyldt i hele sin længde og bredde af drivis.

Til venstre: I denne bugt mellem Jakobshavn og Isfjorden lå Sermermiut, Grønlands største eskimo-boplads.
I baggrunden Isfjeldsbanken.
Til højre: Ishavets farver er blå og hvid.

De enorme mængder is kommer naturligvis fra Grønlands indlandsis. Fordi det er ferskvandsis er det fyldt med luftbobler, der frigives og ilter Disko-bugtens krystalklare vande. Farvandet ud for Isfjorden er derfor utroligt rigt på plankton, og dermed fisk, sæler og hvaler. Sermermiut, den største "by" i Grønland før europæernes ankomst, lå i en afskærmet bugt tæt ved Isfjorden, og talte over 200 mennesker i 20 langhuse. Et meget stort antal mennesker samlet ét sted efter gammel grønlandsk målestok. Nogle overgroede fordybninger viser os, hvor tørvehytterne har ligget: Intet andet viser, at der på dette sted boede mennesker næsten uafbrudt i over 1000 år.

Den danske koloni
Jakobshavn blev bygget i 1741 to kilometer nord for Sermermiut og Isfjorden. I dag er den Grønlands tredjestørste by, med 4.500 indbyggere. Berømt både for sin beliggenhed ved Isfjorden og for sit Knud Rasmussen Museum, indrettet i den berømte polarforskers fødehjem. Byens nye grønlandske navn er Ilulissat, hvilket simpelthen-- og meget passende -- betyder "Isbjerge".

Udsigt fra
Jakobshavn mod Isfjeldsbanken.

Efter nogle dage  med solskin trækker arktisk gråvejr sig sammen over byen.

Hellefisk hænger til tørre i solen. Tørrede hellefisk -  kaldet "ræklinger" - er en efterspurgt delikatesse i Grønland.

Slædehundene og deres hvalpe udgør året rundt en synlig del af bybilledet i Jakobshavn.

I Grønland er slædehunde kun tilladt nord for Polarcirklen, hvor det så til gengæld ikke er tilladt at holde andre hunderacer.

Næste side:
Hvalfangernes gamle udkigspost - Godhavn

FORSIDE