MAHARAJA'ENS LYSERØDE BY
JAIPUR  Indien, april 2003

På vores rundrejse i Indien kommer vi naturligvis også til Rajasthan. Rajasthan betyder "Kongernes Land", og denne delstat i det nordvestlige Indien opstod ved selvstændigheden i 1947  gennem sammenslutning af et stort antal små kongeriger, regeret af deres egne enevældige konger. Eller som de hed på disse kanter: Maharaja'er. Hovedstad blev Jaipur, Rajasthans største by og indtil da også en af de største og mægtigste fyrstestater. Den er samtidig den første by vi kommer til.

Hawa Mahal, "Vindenes Palads", er en facade af maharaja Jai Singh's palads i Jaipur. Bag de tilgitrede vinduer kunne haremmets kvinder uset betragte det pulserende liv i gaden nedenfor.

Vi tager autorickshaw fra hotellet ind til Jaipur's historiske gamle bydel. Vi passerer gennem de monumentale byporte, og forventer derefter at blive opslugt af snævre og forkrampede bazaragtige gyder, som vi kender fra andre indiske storbyer. Men det sker ikke. Jaipurs gamle bydel åbner sig mod den skyfri himmel med brede boulevarder flankeret af træer. Den centrale øst-vest gående hovedgade er 34 meter bred, mens tre nord-syd gående hovedgader, der skærer den gamle bydel op i i alt otte sektorer, hver er 17 meter brede. Sidegaderne, der også ligger i ret vinkel, er 9 meter brede. Alt dette gør Jaipur -- trods en uregerlig trafik der er typisk indisk -- til en af de mest åbne og indbydende byer i Indien.

Forklaringen er, at Jaipur blev grundlagt for relativt nyligt, og bygget efter en detaljeret samlet plan, i streng overensstemmelse med "Shilpa-Shastra", et ældgammelt hinduistisk værk om arkitektur. Det skete på ordre fra maharaja Jai Singh, der i 1728 forlod sin gamle hovedstad Amber mod sydvest, for at grundlægge en ny. Maharaja'en var tilfreds med resultatet, opkaldte byen efter sig selv, og flyttede ind: Én af byens otte sektorer beholdt han selv, og her lod han bygge et gigantisk kompleks af paladser. Én af facaderne udgør det mest berømte snapshot i Jaipur, det såkaldte "Vindenes Palads" (billedet øverst).

I maharaja Jai Singh's palads i Jaipur.
Til venstre: Dette solur er et af de mindre og lettere gennemskuelige instrumenter i "Jantar Mantar", Jai Singh's berømte astronomiske observatorium.
Til højre: I en af gårdene i det indre af paladset. Efterkommerne af den sidste maharaja bor stadig i en del af paladset, som de driver som privat museum.

Det mest berømte anlæg indenfor i paladset er et astronomisk observatorium, der består af næsten 30 kæmpemæssige instrumenter bygget i sten og marmor, nogle over tre etager høje. De ofte meget eksotisk udseende instrumenter bygget i sten og marmor kan let forveksles med en park af abstrakte skulpturer. Jai Singh tilbragte her aftener og nætter i selskab med sine vismænd, med at studere stjernehimlen og bestemme planeters og kometers baner.

På vores anden dag i Jaipur tager vi turen op til "Tiger Fortet", den gamle befæstning der ligger på en stejl klippe højt hævet over byen. Herfra har vi frit udsyn ned over Jaipur, der ligger og gløder lyserødt i Rajasthans bagende sol. Den lyserøde farve, er byens kendetegn, og sådan har det været siden en dag i 1800-tallet, da en maharaja ville byde den britiske tronfølger velkommen til byen: Da lyserød var den traditionelle farve for velkomst, beordrede han alle huse byen malet i dén farve.

Det er den så, i vid udstrækning, stadig. Med rette. For Jaipur -- Den Lyserøde By -- er en af de mest indbydende og gæstfrie byer vi oplever i Indien.

Med Jaipurs lyserøde bygninger i baggrunden købslår vi med rickshaw-kørere om turen tilbage til hotellet.

Næste side:
Indiens Venezia - Udaipur

FORSIDE