HUE  FORTSAT:
SEJLTUR AD PARFUME-FLODEN

Ved bredden af Parfume-floden i Hue går vi ombord i en "dragebåd", en motoriseret langbåd med en to-takts motor, der bringer os på en sightseeing-tur op ad floden. Her ligger gravmonumenterne bygget af herskerne af det sidste kejserdynasti, Nguyen-dynastiet, der sad på Vietnams trone fra 1802 til 1945.

Det første stop er dog ikke et gravmonument, men et af de smukkeste snapshots en Vietnam-rejse kan give. Thien Mu pagoden hilser os fra en høj over floden, kort efter at man har passeret byens udkant. Den otte-kantede pagode er gjort i otte etager, der når en højde af 21 meter, og den fremstår i afdæmpede gyldne farver, på charmerende vis mærket af tidens tand. I "Jeg har set Verden begynde" beskriver Carsten Jensen en åbenbaring af indre lykke og sindsro, der kom til ham her i Thien Mu pagoden. Heraf kan man måske konkludere, at han har været der på et tidspunkt, hvor den ikke var overfyldt med turister.

For Thien Mu er en aktiv helligdom, og munkene fremviser stolt et af dets vigtigste relikvier: En lyseblå Austin Morris årgang 1950'erne. Det var i denne bil, at en munk i 1963 kørte fra Hue til Saigon, for dér at overhælde sig selv med benzin, sætte ild til, og begå rituelt selvmord (et sort-hvidt billede på væggen viser episoden). Det var en protest mod den daværende sydvietnamesiske regerings favorisering af katolikkerne på bekostning af det buddhistiske flertal, og den dramatiske begivenhed satte for alvor Vietnam på mediernes verdenskort.

Fra Thien Mu tøffer vi videre, og den første kejsergrav vi kommer til er det imponerende anlæg bygget af kejser Tu Duc, der regerede 1848 til 1883. En total fiasko som kejser, der endte som en marionet af den franske kolonimagt. Men derfor kunne man jo godt leve og dø med stil. Det fortælles om Tu Duc, at han kun drak the der havde samlet sig som dug på theblade i løbet af natten, at han ved hvert måltid krævede 50 retter tilberedt af 50 kokke, serveret af 50 tjenere. At han havde 104 koner, plus det løse. Det var en mand af store armbevægelser, trods sine kun 153 cm. Men hans gravmonument, der tjente som palads før hans død, er et smukt og fredfyldt sted, bygget i harmoni med det omgivende landskab. Det består af en muromkranset park, med søer fyldte med åkander, pavilloner af teaktræ bygget langs bredderne, øer med blomstrende træer, paladser og templer. 

Kejser Tu Duc's grav fremstår som et af de smukkeste af de kejserlige gravmonumenter ved Hue.

En af Tu Duc's umiddelbare forgængere, Minh Mang (1820-40), byggede den næste grav vi kommer til. Mindre svulstig, mere enkel, men ikke mindre smuk. Igen templer og pavilloner, anlagt langs en enkelt akse på øer i en kunstig sø, der er forbundet med broer. For enden af aksen når man til en træbevokset gravhøj, hvor kejseren selv blev begravet.

Efter disse to klassiske vietnamesiske gravanlæg når vi til en grav af nyere dato, den sidste der blev bygget i oplandet til Hue. Af kejser Khai Dihn, der regerede 1916-25. Denne grav ligner på afstand mest af alt et fransk chateau, der så er overdådigt udsmykket med vietnamesisk ornamentik. Krydsningen af østlig og vestlig stil virker påtvunget og kikset, og æstetikken er gået tabt i overdekoration. Et arkitektonisk vidnesbyrd om Vietnams tid under fransk overherredømme.

Stenstatuer af ledende kejserlige embedsmænd (Mandariner) opstillet i kejser Tu Duc's grav.

Bemærk at de er afbildet i tydeligt afkortet version, fordi de ikke skulle være højere end Tu Duc's egne 153 cm.

Næste side:
Videre gennem Vietnam:
Et religiøst Disneyland -- Cao Dai Templet i Tay Ninh

FORSIDE