|
I denne del af byen skifter vi også bekendtskab med det officielle kommunistiske Vietnam: Lige i nærheden af Pæle-pagoden ligger nemlig Ho Chi Minh Mausoleet, der ligner et kryds mellem et græsk tempel og socialt betonbyggeri i det gamle Østtyskland. Da vi ankommer bliver vi sammen med andre ventende turister gennet ind på to geledder og eskorteret i sluttet marchkolonne ind og ud af mausoleet. Undervejs runder vi den glaskiste, hvori Ho Chi Minh's udstoppede kadaver ligger til skue, omgivet af æresvagter med stenansigter. Det er en oplevelse, der på et eller andet led er et must, og som alligevel ikke hæver sig ret meget op over "nå".
Efter mausoleet kan man passende besøge Hærens Museum for den officielle og heroiske vietnamesiske version af "den amerikanske krig". Propaganda naturligvis, men meget interessant, med enkelte undtagelser. Fx en krukke hvortil er et skilt der siger: "Krukke, hvori fru Minh transporterede ris til de revolutionære styrker i Tay Ninh provinsen 1968-69". Aha!
Hanoi har mange ansigter, mange facetter, mange oplevelser. Her keder man sig aldrig. Næsten med dårlig samvittighed stiger vi efter godt en uge op i en bus, der på en 14 timers overnats-tur bringer os halvvejs ned gennem Vietnam, til tropisk klima og kejserbyen Hue.
|
|