ASIENS MEST CHARMERENDE HOVEDSTAD
HANOI  Vietnam, marts 2000

Skal man kun se én hovedstad i Sydøstasien, eller måske endda i hele Asien, vil Vietnams hovedstad Hanoi ikke være noget dårligt valg. Det er en by af alléer flankeret af træer, af templer og fransk koloniarkitektur, af søer og diger, og med tusinder af motorcykler, titusinder af cykler og et par millioner vietnamesere.

I "Litteraturens Tempel" i Hanoi uddannedes gennem århundreder Vietnams magtfulde embedsmandselite (mandarinerne) efter Confucius' klassiske lære (Se næste side).

Det er marts måned, da vi besøger Hanoi. Dag ud og dag ind er himlen blygrå, og der falder en stille og næsten uafbrudt støvregn. Sådan er vejrliget i månedsvis i Nordvietnam, indtil en dag Solen pludselig vil bryde igennem og sommeren begynder. Det sker ikke mens vi er der, men selv mod dette vejrlig tager Hanoi sig utroligt malerisk ud.

Intet sted føles Vietnams pulserende liv så stærkt som i Hanoi's gamle bydel, som franskmændene kaldte Quartiér Indigene, "De Indfødtes Kvarter". Det kaldes i dag også "de 36 gader", fordi kvarteret oprindeligt bestod af 36 gader med hvert sit håndværk: En gade for sølvsmede, en for pottemagere, en for bagere, en for porcelænshandlere o.s.v. Vi indlogerer os på A-Z Queen Café og konstaterer, at vi er endt op i en gade, der traditionelt er hjemsted for gravsten-huggere. I den gamle bydel er naturligvis også frugtmarkeder, kødmarkeder, fiskemarkeder, foruden alle de der bare trækker vogne med disse varer op og ned ad gaderne og sælger direkte fra dem. Alle gader og gyder summer af liv alle døgnets lyse timer, og aftenen med. Vietnameserne er et utroligt arbejdsomt folkefærd, og stolte af det: "I Vietnam arbejder vi også mens risen gror: Cambodianerne står og kigger på at den gror, mens laoterne ligger og lytter til at den gror".

Pulserende liv og to-hjulet trafik i Hanoi's gamle bydel.

Dag efter dag er let brugt med bare at spadsere rundt i denne menneskelige myretue og betragte Vietnams travle dagligliv. Men byen har også sine åndehuller. Lige ved den gamle bydel ligger Hoan Kiem søen. På stierne rundt om søen dyrker ældre vietnamesere tai-chi gymnastik, mens den yngre generation jogger iført kropsnært tøj og walkman.

På en lille ø, forbundet med bredden ved en højrød træbro kaldet The Huc ("Den Opgående Sol") ligger Ngoc Son templet: En lille helligdom omgivet af træer, i hvis bygninger gamle vietnamesere sidder og spiller kinaskak. Pagodens største skat er en kæmpemæssig tamp af en udstoppet skildpadde (ca. 2 meter lang). Forklaring: Da kejser Le Loi en dag i 1400-tallet kom sejlende på søen, dukkede en kæmpemæssig gylden skildpadde op, tog sværdet og dykkede igen. Sværdet var et magisk sværd, som kejseren havde fået af guderne til at besejre en kinesisk invasion. Skildpadden bragte således sværdet tilbage til guderne, og søen blev kendt som Hoan Kiem -- Det Tilbagetagne Sværd. Og den udstoppede skildpadde i Ngoc Son templet? Tja, den blev-- ifølge skilte og fotos i pagoden, fundet død ved søbredden i 1968, og "biologer anslår dens alder til mellem 400 og 500 år".

Bizart!

Herover: Ældre vietnamesiske gentlemen spiller kinaskak i Ngoc Son templets fredfyldte pavilloner.

Til venstre: Ved Hoan Kiem søen. Unge kunstnere ved den maleriske træbro The Huc, der fører over til Ngoc Son templet.

Herunder: Fra Ngoc Son templet udsigt over Hoan Kiem søen i Hanoi's blygrå forårsdis. Havde tågedisen ikke været der, ville Hanoi's vildtvoksende højhuse tårne op over træerne langs bredden.
Gennem tågen skimtes den lille "Skildpadde-pagode" der ligger på en lille ø midt ude i søen.