DET KLASSISKE GRÆKENLAND  FORTSAT

OLYMPIA

Det var i Olympia, i en smuk afsidesliggende dal i det nordvestlige Peloponnessos, gennemstrømmet af floderne Alphios og Kladeos, at man i år 776 f.Kr. for første gang afholdt den religiøse festival med tilhørende sportskampe, som skulle blive en af de mest populære i Grækenland.

Der blev kæmpet i hurtigløb, spydkast, diskos, brydekamp, nævekamp og -- i den romerske tid -- i kørsel med hestevogn. På legenes sidste dag gik vinderne i procession til Zeus' alter, hvor de modtog deres symbolske præmie: En krans af hellige olivenkviste. Men sammen med olivenkvisten var en olympisk mester sikret evig hæder og berømmelse i sin hjemby og var, med et moderne udtryk, "sikret for livet".

Atleternes indgangsport til stadion i Olympia. Banen til hurtigløb havde en længde på én stadie, 192 meter. Heraf navnet stadion.

Der er ikke voldsomt meget se i Olympia i dag. Da hedenske fester senere blev forbudt i Romerriget, blev templerne ødelagt. Men løbebanen kan stadig ses. Den målte 192 meter, en "stadie" - hvoraf navnet "Stadion". Her er også fundamentet til det Zeus-tempel, der engang indeholdt et af Antikkens syv underværker, en kolossal Zeus-statue i guld og elfenben. Og først og fremmest var det her, i en maleriske dal i et afsides hjørne af Grækenland, at et af det gamle Grækenlands stærkeste idealer blev født: At venskabelig sportslig kappestrid kan foregå løsrevet fra den politisk betændte dagligdag.

Den religiøse festival man afholdte i Olympia gav inspiration til den franske baron Pierre  de Coubertin, der grundlagde de moderne olympiske lege i 1896. Ifølge  de Coubertin skulle de moderne lege foregå med størst mulig tilnærmelse til det antikke ideal om en ædel sportskamp udkæmpet uden brug af snyd. Til forskel fra dengang konkurrerer nutidens atleter dog med tøj på.

Resterne af den bygning i Olympia, kaldet "Palaestra", hvor bryderne boede og
trænede under tæt opsyn i flere måneder før legene blev afholdt.

MYKENE

Mykene udgør strengt taget ikke en del af "Det Klassiske Grækenland". Byen havde sin storhedstid 1.000 år tidligere, fra 1600 til 1200 f.Kr., og i denne periode var Mykene den stærkeste bystat i Grækenland. Homer omtalte Mykene som "rig i guld" eller "det guldrige", og det var Mykenes konge Agamemnon, der ifølge Iliaden anførte grækerne i felttoget mod Troja.

Resterne af Mykene finder vi på det nordøstlige Peloponnessos. Byens citadel lå på en lav aflang højderyg som en næsten uindtagelig fæstning. Murene var så tykke og byggestenene så store, at rygterne gik om, at de oprindeligt var bygget af kykloper. Det har nok næppe været tilfældet, men imponerende er de, særligt hovedporten, der kaldes "Løveporten": Den har sit navn efter et relief over porten af to løver der støtter en søjle -- formodentlig våbensegl for kong Atreus, Mykenes mægtigste hersker.

"Løveporten" er hovedindgangen ind til citadellet i Mykene.

Det er dog udenfor citadellet, at vi finder Atreus' skatkammer, det prægtigste monument i Mykene. Det er ikke et skatkammer men en grav, og har måske intet at gøre med kong Atreus. Sådan er der så meget. Det delvist underjordiske hvælvede kammer, der er bygget i snehytte-teknik og når en højde af 13 meter, er ikke desto mindre imponerende og et vidnesbyrd over de gamle mykeneres arkitektoniske talent.

Indgangen til det såkaldte "Atreus' Skatkammer" ved Mykene.

Næste side:
Klostrene der hænger i luften -- Meteora
(Grækenland)

FORSIDE