|
Det var i 1721, at den norsk-fødte præst Hans Egede opslog den første missionsstation i Grønland. Det skete på den stormomsuste "Håbets Ø", ved indsejlingen til et af de største fjordsystemer i Vestgrønland. Seks år senere flyttede Hans Egede ind til fastlandet, til et næs ved fjordmundingen, hvor han fandt en lille naturhavn, fuglekolonier og en eskimoisk boplads med 12 familier. Han kaldte stedet for "Godt Haab". Samme sted ligger i dag Grønlands hovedstad, siden 1979 hjemsted for regering (landsstyre) og parlament (landsting). Byen har 14.000 indbyggere og har nu officielt skiftet navn til Nuuk, hvilket betyder "Næsset".
Den er på godt og ondt Grønlands mest moderne by. Bymidten er præget af betonhøjhuse, der hurtigt ødelægger de overdrevent romantiske billeder danskere ofte har af Grønland. Grønlænderne selv synes det er en mærkelig holdning, og kan let blive irriterede over danskere der mener, at det ville være en smuk ting hvis de stadig levede som de gjorde "oprindeligt". Grønlænderne er stolte over deres eskimoiske forfædre, der i årtusinder levede og - især - overlevede i det arktiske kulde og mørke. Men de har ingen romantiske idéer om, at de kunne tænke sig at leve på samme måde. "Danskerne synes det er så smukt med tørvehytter", sagde en midaldrende grønlænder, der selv var født i én. "Men prøv at forestille dig at bo i én, og så i Grønland. Det var jo en jordhule! Vådt om sommeren, koldt om vinteren. Vi grønlændere vil da have fast tag, vinduer, træk & slip".
|
|