VERDENS NORDLIGSTE HOVEDSTAD
GODTHÅB / NUUK  Grønland, 1998/1999

"Myggedalen"  hedder denne bydel i Godthåb, med udsigt til Sadlen (Sermitsiaq), der er byens vartegn.

Sadlen ligger på "Saddel-Øen" inde i Godthåbsfjorden og tinderne er 15 kilometer fra byen.

(Juni 1999)

Det var i 1721, at den norsk-fødte præst Hans Egede opslog den første missionsstation i Grønland. Det skete på den stormomsuste "Håbets Ø", ved indsejlingen til et af de største fjordsystemer i Vestgrønland. Seks år senere flyttede Hans Egede ind til fastlandet, til et næs ved fjordmundingen, hvor han fandt en lille naturhavn, fuglekolonier og en eskimoisk boplads med 12 familier. Han kaldte stedet for "Godt Haab". Samme sted ligger i dag Grønlands hovedstad, siden 1979 hjemsted for regering (landsstyre) og parlament (landsting). Byen har 14.000 indbyggere og har nu officielt skiftet navn til Nuuk, hvilket betyder "Næsset".

Den er på godt og ondt Grønlands mest moderne by. Bymidten er præget af betonhøjhuse, der hurtigt ødelægger de overdrevent romantiske billeder danskere ofte har af Grønland. Grønlænderne selv synes det er en mærkelig holdning, og kan let blive irriterede over danskere der mener, at det ville være en smuk ting hvis de stadig levede som de gjorde "oprindeligt". Grønlænderne er stolte over deres eskimoiske forfædre, der i årtusinder levede og - især - overlevede i det arktiske kulde og mørke. Men de har ingen romantiske idéer om, at de kunne tænke sig at leve på samme måde. "Danskerne synes det er så smukt med tørvehytter", sagde en midaldrende grønlænder, der selv var født i én. "Men prøv at forestille dig at bo i én, og så i Grønland. Det var jo en jordhule! Vådt om sommeren, koldt om vinteren. Vi grønlændere vil da have fast tag, vinduer, træk & slip".

Bymidten i det moderne Godthåb/Nuuk, med Hotel Egede (blå) og det populære spisested "Tulles Rock Café" (gul).

(August 1999)

Godthåb af i dag er en moderne by, men man behøver bare at løfte blikket. Da har man stadig samme udsigt, som nordboerne havde for tusind år siden, som Hans Egede, og som polarforskeren Knud Rasmussen, der skriver om den sommerdag den 9. Juli 1921, da kongeskibet ankom til Godthåb havn, for det første kongelige besøg nogensinde til Grønland:

"Langt ude i havet saas Cook-Øerne som en beskyttende Skærgaard ved den vidtforgrenede Munding, skaldede og nøgne, men med Tusinder af Ederfugle i Fjældene og med Fjordsæler og Netsider i de mange smaa Sunde. Lidt indenfor breder Nordlandets brune Lavland sig med de frugtbare Oaser, hvor Sneharer springer og Vildren søger hen for at drikke. Og bag al denne Ynde og Sommerlighed staar de vilde, forrevne Fjælde, Sadlens massive Ryg, de spidstakkede Skyskrabere indover mod Indlandsisen bag Store Malene og Hjortetakkens dristige Linier ved det sagnrige Ameralik. De staar i en stærk Horisont om Kolonien, hvis brogetfarvede Huse ligger strøet som legetøj for en mægtig Natur".

Herover: Kolonihavnen i Godthåb i vinterdragt, med udsigt over indsejlingen til Godthåbsfjorden

Til venstre: Den maleriske Vor Frelsers Kirke ved Kolonihavnen, indviet 6. april 1849.

Nederst: I forsøget på at lave en turistattraktion er ved kolonihavnen i Godthåb lavet en Julemandens postkasse, der fyldes op med breve adresseret til "Julemanden, Grønland". Tja . . .

Næste side:
Nuuk Sneskulptur Festival

FORSIDE