DEN SIDSTE AF ANTIKKENS SYV UNDERVÆRKER
PYRAMIDERNE VED GIZA  Ægypten, maj 2002

Klokken er lidt i 8 om morgenen, og Solen er allerede godt i gang med at brænde morgenens kølighed væk, da vi stiger ud af taxi'en. Vi er i den vestligste udkant af Ægyptens hovedstad Cairo, og foran og over os tårner det eneste tilbageværende af Antikkens syv underværker: Pyramiderne ved Giza. Selvom de har mistet det lag af polerede limsten, der engang dækkede dem. Selvom de omgivende templer for længst er ødelagte. Og selvom  Cairo's vildtvoksende forstæder i grå beton nu fylder horisonten, kan de stadig slå den besøgende med ærefrygt. Næsten fem tusind år er gået, siden mennesker der hverken kendte jernet eller hjulet, byggede disse stenbjerge på ørkenplateau'et ved Giza.
                     
Oprindeligt blev der bygget over 80 pyramider i Ægypten i perioden mellem ca. 2800 f.Kr. og 2000 f.Kr. Men de tre pyramider ved Giza var de største, og fremstår i dag også som de bedst bevarede. De blev bygget af  faraonerne Keops, Khefren og Mykerinos af 4. dynasti fra ca. 2650 til 2500 f.Kr.

Den største og nordligste pyramide blev bygget af farao Keops, om hvem man ikke ved noget som helst andet. Pyramiden nåede en højde af oprindeligt 146 meter (i dag reduceret til 137 meter), og hver af siderne er 230 meter. Man regner med, at den består af 2.300.000 stenblokke, med en gennemsnitlig vægt på 2,5 tons. Byggeriet tog 30 år, og blev udført af en arbejdsstyrke på mellem 20.000 og 30.000 mand.

Arbejderne var bønder, der i de tre måneder af året, hvor markerne var oversvømmet af Nilens højvande, således arbejdede for -- og blev bespist af -- deres gudekonge, farao.

Formodentlig har arbejdet på pyramiden været opfattet som en gerning, der gav den almindelige dødelige bedre kår i det liv efter døden, der var en central trossætning i det gamle Ægypten. Under alle omstændigheder har organiseringen af denne vældige arbejdsstyrke krævet planlægning og stærk central styring: På denne vis var pyramidebyggeriet måske ikke uden rolle i, at Verdens første organiserede stat opstod her langs Nilen.

Keops-pyramiden.

Og det gyldne spørgsmål: Hvordan blev de bygget? Formodentlig med brug af ramper, hvor stenene blev slæbt op med tovværk, for at blive hugget præcist til på det sted, hvor de skulle indpasses. Dén forklaring er selvfølgelig for kedelig for mange, der fantaserer om rumvæsener eller højtstående forsvundne kulturer (drejebogen fra Stargate, kort sagt).

Den anden pyramide ved Giza blev bygget af Keops' efterfølger Khefren, og er kun en anelse mindre (
billedet øverst). Faktisk virker den større, men det er fordi den står på højere grund, og fordi den på toppen har et intakt lag af polerede limsten. Oprindeligt var alle tre pyramider dækket af dette lag af polerede limsten, formodentlig bemalet med hieroglyffer og figurer i strålende farver, men i middelalderen blev de brugt som byggematerialer i Cairo.  Den tredje pyramide blev bygget af Khefren's søn Mykerinos, men er en halvhjertet konstruktion der "kun" nåede 66 meter.

Der er ikke meget at se inde i pyramiderne, og det er i øvrigt temmelig dyrt at købe adgangsbillet (80 kr.). Men at knokle rundt i de snævre gange med sveden drivende i dette gigantiske menneskeskabte stenbjerg fra civilisationens morgengry er en helt speciel oplevelse, som man aldrig glemmer, og som man ikke bør snyde sig for. "Bleg er al teori mod at mærke dens sten under dine fødder", skriver Arne Falk-Rønne om Keops-pyramiden i sin Ægyptensbog "Rejse i Faraonernes Rige". Det skal vi gerne tilslutte os.

Til venstre: Indenfor i Keops-pyramiden. Pyramiden er åben frem til det centrale såkaldte "Kongekammer".

Herunder: Vue fra foden af Mykerinos-pyramiden mod Khefren, og bag den Keops. Tidligere var det en populær ting at bestige Keops-pyramiden, og se solopgangen fra toppen. Det er i dag strengt forbudt af kravle på pyramiderne, og det er også temmelig vanskeligt at gøre, da hele Giza-plateau'et af sikkerhedsmæssige årsager er afspærret om natten.

Næste side:
Verdens ældste kolossalstatue :
Den Store Sphinx ved Giza

På vores Top 10 liste er Pyramiderne ved Giza nr. 4.

FORSIDE