PUBBIN', CLUBBIN'
DUBLIN  Irland, juni 2003

Gråt er en fremtrædende farve i Irlands hovedstad Dublin. Stort set alle hustage er grå, kirkerne er alle som én bygget af grå granit, de lejlighedsvise eksempler af afskyelig moderne arkitektur der med løs hånd er banket ned forskellige steder, er også gråt i gråt. Og selvfølgelig er himlen også oftest en palet af grålige nuancer med kun spredte strejf af blåt, her på Europas yderste udpost mod Atlanterhavet. Men så meget desto mere falder Temple Bar distriktet i øjnene. Dette er Dublin's "pub-kvarter", hvor pubberne ligger tæt, malet i klare stærke farver. Lilla, mørkegrøn, bordeaux rød, postkasse rød, konge blå, solgul. Facadeudsmykningen ofte suppleret med blomsterkummer med lange ranker af farvestrålende blomster. De strålende farver er den gammelkendte måde at reklamere på, og virker som et forfriskende strejf af farve.  Der selvfølgelig kun er en visuel forsmag på den virkelige flydende forfriskning, der venter indenfor.

I Irland er en forfriskning en drink, en drink er oftest øl, og øllet er oftest Guinness. Da det siges at Guinness øl bliver dårligere jo længere det bliver transporteret, skulle det absolut bedste sted at drikke det jo selvfølgelig være i den by hvor det laves, i Dublin. Og et højdepunkt af et besøg i Dublin er da også at gå ind på en af de talrige stemningsfyldte pubs og bestille en velskænket pint af den mørksorte nationaldrik. Ølkummet er så tykt, at man kan efterlade tandmærker i det, og det er ikke skrøne: Det smager faktisk bedst her. Måske allerbedst på selve Guinness bryggeriet, hvor en pint er med i indgangsprisen til Guinness museet, og nydes i panoramabaren på 7.sal med udsigt over det centrale Dublin.

Det gastronomiske er ikke gjort med det, for vi vender flere aftener i træk tilbage til Gallagher's Boxty House i Temple Bar, hvor der i rustikke omgivelser, med møbler i tyktskåret egetræ, serveres ægte traditionel irsk mad. Og det vil oftest sige fyldig stuvning i forskellige afskygninger, med rodfrugter og kød marineret i øl. Efterfulgt fx af irish coffee cheesecake, kaffe og bailey serveret i et vinglas. Ikke at forglemme, at dagene naturligvis blev startet med irsk morgenmad af tykskåret saltet bacon, pølse, pudding, bønner og røræg.

Med fyldte maver kan vi således gå rundt i Dublin's gader og suge indtryk. Det prægtige Georgianske kvarter bygget af den britiske elite i 1700-tallet, med prægtige døråbninger "Upstairs" og diskrete trapper ned til køkkenindgangen "Downstairs". Langs Liffey-floden, der i hvert fald i folkemunde deler Dublin i et fattigt nord og rigere syd, ligger både moderne rædsler og prægtige monumenter fra den britiske kolonitid. I den protestantiske St. Patricks katedral hænger en tyk skov af slidte britiske regimentsfaner fra "kongelige irske regimenter", mens de fleste irere som gode katolikker foretrækker søndagsmessen i den katolske St Mary's Pro-Cathedral. Og nu vi er ved det religiøse kan en af Irlands vigtigste historiske skatte, "Bogen fra Kells", en fantastisk illustreret bibel fra 800-tallet, beses i de værdige haller i Trinity College, Irlands ældste universitet. Selvfølgelig kan man også bare hænge ud -  i hyggelige pubs i Temple Bar og i trendy caféer på Gardiner Street, Dublins moderne gågade.

Til venstre: Toldbygningen, en af mange monumentale minder fra den britiske tid, spejler sig i Liffey-flodens mørke vande i det centrale Dublin.

Ovenfor: Irland er officielt et to-sproget land, og alle byskilte er skrevet på både irsk (gælisk) og engelsk. Engelsk er reelt det anvendte talesprog i Irland. Kun få bruger irsk i dagligdagen.

Engang var Dublin den næststørste by på De Britiske Øer, kun overgået af London. Senerehen meldte hårde tider sig for både landet og byen, med hungernød, massiv udvandring og borgerkrig. I mange år efter selvstændigheden i 1922 havde Irland en regering, hvis idé om det smukke traditionelle landbrugssamfund i praksis fastholdt Irland i en position som et tilbagestående og fattigt land, hvis flittigste og kløgtigste hoveder fortsatte med at udvandre. Det var en historisk begivenhed i 1996, da antallet af fødsler og indvandring oversteg dødsfald og udvandring, og folketallet i Irland faktisk steg for første gang i moderne tid.

I dag summer Irland og især Dublin af en ny og moderne vitalitet, så frisk som de omskiftelige vinde der fra Atlanten blæser ind over "Den Smaragdgrønne Ø".

Næste side:
Stenaldergraven i Newgrange
(Irland)

FORSIDE