KORSFARERNES STÆRKESTE FÆSTNING
CRAC DES CHEVALIERS  Syrien, juli 1994

Crac des Chevaliers, "Riddernes Borg" er en af talrige fæstninger, som korsfarerne byggede i 11- og 1200-tallet for at beskytte deres erobringer i "Det Hellige Land". Fæstningerne blev oftest bygget på strategiske punkter langs de bjergrygge, der fra Tyrkiet i nord og helt til Det Røde Hav i syd udgør en naturlig rygrad for hele området langs den østlige Middelhavskyst.

Den største af alle fæstninger blev bygget ved den største naturlige åbning i bjergryggen, der udmundede lige ved korsfarernes støttepunkt Tortosa, der i dag er den syriske havneby Tartous. Her, på bjergryggen med frit udsyn over hele dalsænkningen, byggede korsfarerne fra ca. 1150 det mægtige Crac des Chevaliers. Da det var færdigbygget kunne det huse en garnison på 4.000 mand, og sikrede korsfarernes støttepunkter ved kysten mod angreb fra indlandet. Crac des Chevaliers modstod talrige angreb, før Islams hersker Sultan Baibars endelig tvang de sidste forsvarere til at overgive sig i 1271. Dermed mistede korsfarerne deres sidste og stærkeste støttepunkt i indlandet: Kun et par kystbyer var tilbage, og de faldt tyve år senere.

Borgherrens receptionssal på øverste niveau i Crac des Chevaliers, hvor engang Richard Lionheart holdt hof.

Da vi nærmer os med bil ad den moderne landevej, toner Crac des Chevaliers brede og robuste silhuet op på bakkekammen højt over os. Som vi stiger opad, bliver luften mærkbart køligere. En herlig afveksling fra heden i det syriske lavland. I hvert fald for os. Vores chauffør begynder at ryste af kulde. "It is cold. We are near the Ocean", siger han. Vi er 60 kilometer fra havet, men alt er vel relativt.

Indenfor i Crac des Chevaliers er der en perfekt lejlighed til at studere middelalderlig fæstningsbygggeri. Borgen består af en massiv ydre mur, og en indre fæstning, der kunne holde stand selvom en angriber skulle forcere den ydre befæstning (hvilket skete mere end én gang).  Tårne med skydeskår dækker alle adgangsveje.

Den indre del af borgen indrettet som en hel by. Der er stalde, forrådskamre, køkkener, badstuer. Som man stiger op gennem borgen, stiger man også op ad middelalderens sociale rangstige. Øverst er borgherrens receptionssal og katedralen, der senere blev lavet om til en moské. Stedet har ikke set meget anderledes ud, da Richard Lionheart aflagde besøg for 800 år siden. Crac des Chevaliers er et deja vú til riddertiden.

Nær Crac des Chevaliers ligger Hama, der er Syriens fjerdestørste by, berømt for sine "noria" vandhjul, der løfter vandet op fra Orontes-floden til byens akvædukter. Men Hama er også berygtet som stedet for et fundamentalistisk oprør mod Hafez Asad's regime i april 1982. Den syriske hær slog oprøret ned med tanks og kampfly, jævnede Hama's gamle bydel med jorden og dræbte over 20.000 mennesker.

Da vi besøgte byen i 1994 var alle spor af "episoden" forlængst slettet. I baggrunden af billedet tv. ses et nyt luxushotel, bygget hvor den gamle bydel engang lå, "over huse og lig af tusinder" (Lonely Planet).

Næste side:
Levende islamisk middelalderby - Fez el Bali
(Marokko)

FORSIDE