|
KILLING FIELDS Phnom Penh, 15.april 2000
Med hostellets bus kører vi syd ud af Phnom Penh. Beton og mursten skifter til fattige træhuse, der ligger langs grønne kanaler, fyldte med vandplanter. Kort efter bygrænsen er der ikke længere asfalt på vejen, der nu kun er en bumpet jordvej. Efter en halv snes kilometer stopper bussen ved en større parkeringsplads, der tydeligvis afventer den dag, hvor turisterne i noget større tal kommer til Cambodia. Vi stiger ud. Middagsheden er voldsom, men hurtigtvoksende eucalyptustræer er plantet omkring parkeringspladsen og giver god skygge.
Vi er ved "Choung Ek Killing Fields". Hertil blev ofrene fra Tuol Sleng deporteret. Dette var ikke et fængsel, en arbejdslejr eller en koncentrationslejr. Det var simpelthen et sted hvor "de uønskede" blev myrdet. Ofrene blev ført hen til kanten af de forberedte massegrave, beordret til at sætte sig ned på knæ, hvorpå bødlerne hurtigt og med sans for det økonomiske foretog henrettelsen med slag af spader, køller eller økser. Broder Nummer 1, Pol Pot, havde givet strenge ordrer om ikke at spilde værdifuld ammunition på at myrde de uønskede.
Hvor mange mennesker der mødte et brutalt endeligt på dette sted i årene fra 1975 til 1978 vides ikke, men der hidtil fundet 123 massegrave i området. I de senere år har retsmedicinske forskere fra FN udgravet cirka en tredjedel af området. De har fundet 8.995 kranier, der nu er stablet op, sorteret efter køn og alder, i en hvidkalket mindepagode, der tårner op over stedet.
Vi går ud mellem udgravningerne, der ses som forsænkninger, delvist tilgroet med græs. Mellem dem er gangstier, hvor græsset er slidt væk. Knoglestumper og tøjrester ses i den rødlige jord. Mange af udgravningerne er markeret med et skilt over, hvor mange lig der var fundet i udgravningen. "Her blev fundet lig af 127 kvinder og småbørn", siger et skilt. Et andet skilt er sat op på et knudret træ, der står på kanten af udgravningen: "Bødlerne slog børnenes hoveder mod dette træ".
Det mest rystende ved Choung Ek er, at stedet langt fra er enestående. Spredt ud over Cambodia er der hundreder, måske tusinder af sådanne massegrave.
NYTÅR I PHNOM PENH Phnom Penh, 16.april 2000
Et tilfælde ville, at vores fem dage i Phnom Penh faldt sammen med cambodiansk buddhistisk nytår. Pagoder, templer og kongepaladset med dets gyldne spir er overdådigt smykket både med det blå-hvide cambodianske nationalflag og buddhismens regnbueflag. Vi går en tur gennem byens centrum, op til Wat Phnom, en lille høj dækket af træer og pagoder, der har givet byen dens navn. Store flokke af feststemte cambodianere har forsamlet sig her, og nytåret fejres med stor iver.
Det sker i Cambodia ved, at man kaster med vand og hvidt pudder, med ønsker om godt nytår: Det betyder ulykke, hvis man ikke får sin ration af fuldtræffere. Hele affæren udvikler sig ret hurtigt til en gigantisk vandkamp, der udkæmpes med spande, vandgeværer og vandslanger mellem tusinder af jublende mennesker, i gade efter gade. Vi opdager, at vi som udlændinge ikke er særlige mål, men heller ikke fredet: Inden længe er vi både våde og godt pudret til.
I et buddhistisk tempel spørger vi en munk, hvorfor der egentlig er nytår netop på denne dag. Han svarer, at det er fordi det nye år begynder. OK, men hvad er det der gør at det regnes for at være præcist på denne dag? Det ved han ikke, eller han forstår ikke spørgsmålet. Vi må senere læse os frem til, at det er fordi Solen denne dag står i zenith - lodret over vores hoveder. Vi fristes til at tro, at munkens manglende viden om baggrunden for den igangværende festivitas ikke er noget særsyn. Det er vel ganske enkelt totalt sekundært. Efter årtier med krig og terror er der fest og latter i gaderne i Phnom Penh - dét er vigtigere end noget andet.
Livsmodet er vendt tilbage til Cambodia.
|
|