JULEEVANGELIETS BY
BETHLEHEM  Palæstina, august 1995

På den arabiske busstation i Østjerusalem, lige udenfor Damaskus-porten, finder vi en bus, der kan bringe os til Bethlehem.

De 10 kilometer til Bethlehem tager en halv time. Bussen runder Jerusalems gamle bydel og kører ad hovedvejen stik syd gennem Judæa's bakkede landskab. Stenede bakkeskråninger og dybgrønne olivenlunde. Ved den jødiske helligdom Ramat Rahel (Rakel's Grav) deler vejen sig. Den højre gren går mod Hebron længere mod sydvest. Bussen drejer ad den venstre, der går direkte ind i hjertet af Bethlehem.

Den moderne by Bethlehem er en palæstinensisk-arabisk by med 50.000 indbyggere. Heraf stadig 20.000 kristne, trods en betydelig udvandring de seneste årtier, og truende aktiviteter fra de islamiske bevægelser. Kirketårne af talrige kristne trosretninger præger byens skyline, side om side med muslimske minareter.

Fødselskirken i Bethlehem.

Centrum af Bethlehem er "Krybbens Plads" (Manger Square). Og dét navn går jo ganske godt i spænd med byens andre julede gadenavne: Her er fx også en Hyrdernes Gade og Stjernens Gade. Ved Krybbens Plads ligger Bethlehems historiske livsnerve og største attraktion: Fødselskirken. En monumental fæstningslignende bygning toppet af kridhvide klokketårne, bygget hen over den grotte, der allerede få årtier efter Jesus' korsfæstelse blev udpeget som stedet for hans fødsel. Kirken gør krav på at være den ældste i verden, indviet i år 339, og en atmosfære af svundne tider og historie oser ud af dens råt tilhuggede kampesten.

Indgangen er en kun 1 meter høj dør, kaldet "Ydmygelsens dør", fordi enhver der vil ind i kirken således må bøje sig. I murværket ses omkransen af den langt større, oprindelige dør. Den blev delvist muret til i den tyrkiske tid, for at forhindre muslimer i at ride ind i kirken til hest.

Virker kirken voldsom og fæstningsagtig udefra, er den indvendigt smuk og elegant, med rækker af marmorsøjler der er genbrug fra for længst forsvundne romerske templer.

Til venstre: Ydmygelsens dør.
Til højre: Stjernen der markerer det -- angiveligt -- præcise sted for Jesus' fødsel.

Juledag år 1100 blev den franske adelsmand og korsfarer Godefroy de Bouillon kronet til konge af Jerusalem i Fødselskirken. Omgivet af hans adjudanter, sammen med hvilke han året før havde generobret "Det Hellige Land" i det første korstog, knælede han i grotten under Fødselskirken. På samme sted står vi, næsten 700 år senere.

Senerehen, under det tyrkiske herredømme, blev kirken plyndret, blytaget pillet af og omstøbt til kanonkugler. En tid fungerede kirkeskibet som byens souk, markedsplads. I dag er kirken restaureret og ejes af Den Græsk-Ortodokse Kirke, som flertallet af de kristne palæstinensere tilhører. Andre dele ejes af den armenske og romersk-katolske kirke: Da de tre kirker bruger hver deres kalender, fejres der Jul tre gange. Så går man jo heller ikke i vejen for hinanden!

Under alteret ligger den grotte, som altså skulle være den "stald" hvor Jesus blev født. Den lave og snævre stengrotte er behængt med røgelseslamper der udsender en sødlig og-- undskyld mig-- lettere kvalmende dunst. Her udpeges både det præcise sted for fødslen (markeret med en sølvstjerne) og det præcise sted hvor selve krybben skal have stået. Man er nok undskyldt for at mene, at de fromme munke og præster i denne iver for at "udpege stedet hvor det skete" har presset citronen lidt vel rigeligt. Men århundreders historie emmer ud af Fødselskirkens råt tilhuggede byggesten-- dét er ikke til at tage fejl af.

Er man til kitsch, kan man så besøge Mælkegrotten, hvor figurer fra Juleevangeliet er gengivet som størrelse 1:1 mannequin dukker. Ellers kan man benytte sig af chance til en gåtur gennem den by, der er Juleevangeliets by, men også en moderne palæstinensisk-arabisk by. De mere romantiske billeder a la "O Little Town of Bethlehem" af en lille by med lerklinede huse og palmetræer vil forsvinde meget hurtigt, men at opleve er også at møde Verden som den er.

Næste side:
Masada - Fæstningen der aldrig overgav sig

FORSIDE