SOLENS BY -
BAALBEK  Libanon, juli 1994

Bacchus-templet i Baalbek.

En augustdag i 1994 kører vi i et FN-køretøj op gennem Bekaa-dalen i Libanon. Mount Libanons tinder med rester af sne tårner sig op mod vest, de mindre og mere afrundede bjerge i Anti-Libanon rejser sig mod øst. Bekaa-dalen er Libanons spisekammer, og solgule modne kornmarker veksler med frugtplantager langs vejen. Luften er varm og med en duft af moden frugt.

Vi passerer Aanjar, beboet af kristne armeniere der flygtede fra folkemord i Tyrkiet, og domineret af en armensk katedral. Vi stopper for frokost i byen Zahle, hvor indbyggerne er græsk-ortodokse kristne, og hvor vi møder en atmosfære der nærmest er sydeuropæisk: Trendy caféliv og lingerie-butikker. En snes kilometer længere fremme når vi
Baalbek, der er en muslimsk by og en meget fundamentalistisk én af slagsen, kendt som "hovedstad" for den islamisk-fundamentalistiske Hizbollah-bevægelse. Fuldt tilslørede kvinder og mænd i natskjorte med fuldskæg: Husgavle malet med billeder af Ayatollah Khomeini, samt israelske og amerikanske flag med knytnæver igennem. Kun et halvt år før vi kom til Baalbek, var Folketingets udenrigspolitiske nævn der på sightseeing, og de blev rent faktisk "tilbageholdt" af de mistænksomme Hizbollah-folk. Siden da har Libanons hær dog overtaget "lov og orden" opgaven.

Oplevelsen af Libanons etniske og religiøse kludetæppe er en fantastisk sidegevinst på denne tur, hvor vi teknisk set er kørt gennem Bekaa til Baalbek for at se byens gigantiske romerske tempelkompleks.

I dag står kun seks af Jupiter-templets oprindeligt 54 søjler tilbage. Men de alene giver et godt indtryk af templets gigantiske dimensioner: Søjlerne er 23 meter høje, og oprindeligt var der 106 af dem!


Bemærk personen i bunden af billedet.

Intet sted har den tilfældige besøgende måske så let ved at genfinde en atmosfære af længst svundne tider, af Roms storhed og forfald, som i Baalbek. På dette sted lå et af Antikkens største religiøse monumenter. Alene de gigantiske stenblokke på over 1.000 tons, der indgår i det før-romerske fundament, har givet anledning til mange fantastiske teorier. Ifølge oldtidens legender blev de udhugget og båret på plads af guderne selv. Moderne versioner af samme historie går på, at de er bygge af rumvæsener, som en landingsrampe til UFO'er (!)

Mon dog. Men under alle omstændigheder kan arkæologerne reelt ikke forklare, hvordan det i oldtiden var muligt at transportere og stable disse gigantiske blokke. I stenbruddet i udkanten af Baalbek genfindes i dag en kæmpemæssig stenblok, der siges at være den største udhuggede stenblok i verden, med mål på 21,5 x 4,8 x 4,2 meter.

I et stenbrud i udkanten af Baalbek ligger verdens største udhuggede stenblok.
Adskillige blokke kun en anelse mindre indgår i fundamentet under Jupiter-templet.

Baalbek var et religiøst centrum fra de tidligste tider. Da Alexander den Store kom forbi, indsatte han den græske solgud Helios som residerende guddom, og omdøbte byen Heliopolis -- Solens By.

Rom tog over, Jupiter overtog førersædet, og Heliopolis blev udvalgt som det rette sted til at bygge et gigantisk tempelkompleks, der overfor Østens kuede folkeslag kunne demonstrere den magt, pragt og storhed, som Rom og dets guder stod for. Det enorme Jupiter-tempel - indviet omkring år 60 - var et af de største der nogensinde blev bygget i Antikken, omgivet af 54 søjler på over 20 meters højde (som en seks etagers bygning).  Senere - ca. år 180- blev det mindre men overdådigt udsmykkede Bacchus-tempel, dedikeret til vinguden, bygget ved siden af det større Jupiter-tempel.

I modsætning til Jupiter-templet, hvor kun 6 søjler i dag står tilbage, er Bacchus-templet velbevaret og mangler stort set kun taget (
billedet øverst). Jupiter-templets gigantiske dimensioner og Bacchus-templets overdådige udsmykning kan tilsammen ikke undgå at imponere selv den mest udkørte rejsende.

Men templerne i Baalbek står også som vidne til Romerrigets forfald - om et imperium, der havde passeret sit højdepunkt. I den sene kejsertid, hvor templerne blev bygget, havde Antikkens guder for længst mistet deres greb i den brede befolkning. Baalbek er ekstravagante dekorationer og voldsomme dimensioner, men intet af den sofistikerede skønhed, der kendetegnede templerne i det gamle Grækenland. Et forsøg på at give en overdådig ramme, der skulle skjule tomheden.

Derfor var Baalbek dømt til at ende som en ruin. Men hvilken én.

Næste side:
Damaskus' perle -- Omayyade Moskéen

(Syrien)

FORSIDE