ANGKOR   2 AF 3

Fra Angkor Wat, der var Angkors religiøse centrum, kører vi videre mod den befæstede kongeby Angkor Thom, der var byens politiske centrum, khmer-rigets Christiansborg.  Byens omrids, der i dag kan genfindes i dens bastante bymure, udgør en perfekt firkant, omgivet vandfyldte voldgrave. Midtvejs på hver side er bygget en monumental byport, hvor adgangsvejen er en bred allé flankeret på begge siden af udhuggede stenstatuer: Til den ene side guder, til den anden side dæmoner. Over selve byporten er bygget et tårn, hvorfra fire kæmpemæssige smilende ansigter skuer i hver sin retning, mod alle 4 verdenshjørner. Det var - og er - en prægtig og imponerende velkomst for den besøgende, værdig for et hovedstad i et mægtigt imperium.

Ovenfor: En elefant slår et sving foran den sydlige byport til Angkor Thom. Den fantastiske allé af stenstatuer genfindes ved alle 4 byporte (én mod hvert verdenshjørne).

Nedenfor: Rækken af gudestatuer.

Indenfor i Angkor Thom ligger templer, pagoder, trinpyramider og den platform dekoreret med elefanter hvor kongen formodentlig stod eller sad når han trådte frem offentligt. Der er ingen spor af de huse og paladser, som Angkors indbyggere beboede. De var af træ, der for længst er forsvundet og blevet til junglemuld. Kun guderne var værdige til at bygge i huse af sten. Derfor er det kun templerne, samt fæstningsmure og broer, der i dag står tilbage.  Angkor er tempel efter tempel, underværk efter underværk, omgivet af den dybgrønne jungle. Som man i nostalgi har ladet gro omkring nogle af templerne, så turisterne kan have mulighed for at se hvordan Angkor fremstod i de århundreder, den var overladt til junglen. Eller alternativt at lege Indiana Jones.

Angkor var ikke en rodet forkrampet by, gemt bag fæstningsmure, som Europas Middelalderbyer var. Den spredte sig over et meget stort område, gennemkrydset af kanaler, dæmninger og vandreservoirer. Området var utroligt frugtbart og intensivt opdyrket med talrige afgrøder. Et avanceret system af opdæmning og overrisling sikrede den konstante og korrekte vanding af markerne, så de kunne producere afgrøder året rundt og brødføde den enorme befolkning.  Angkor havde adgang til havet via Tonle Sap søen og Mekong-floden, og velbyggede landeveje forbandt byen med Khmer-imperiets provinser i nord og vest.

I middelalderen havde selv de største byer i Europa ikke ret meget mere end 50.000 indbyggere. Marco Polo's beretninger fra slutningen af 1200-tallet om de vældige byer i det fjerne Cathay (Kina), blev affærdiget som opspind og overdrivelser. Gad vide hvordan de ville have reageret, om Marco Polo havde besøgt og berettet om Angkor, der på det tidspunkt faktisk var den største by i Verden, med over en million indbyggere?

Den sydlige byport til Angkor Thom, med de fire ansigter, der skuer mod hvert sit verdenshjørne.

Næste side: Angkor fortsat

FORSIDE