RAMSES II'S KRAV PÅ EVIG BERØMMELSE
ABU SIMBEL  Ægypten, maj 2002

I "Guldlandet Nubien", ved Ægyptens historiske sydgrænse, lod farao Ramses II bygge det største og prægtigste af de mange bygningsværker, han kom til at ligge navn til i sin regeringstid. Tempelfacaden er 30 meter høj og 35 meter bred, og består først og fremmest af fire kolossalstatuer af Ramses i siddende positur (i dag tre; én knækkede af allerede i oldtiden).  Det var officielt et tempel til ære for det guddommelige firkløver, det styrede landet. Gudernes konge Amon, solguden Ra-Horakhty, underverdenens gud Ptah, og sidst med ikke mindst, farao Ramses selv. Reelt var det en manifestation af magt -- Ramses' og Ægyptens. Alle, der ad Nilen ankom til Ægypten sydfra, kom her forbi, og de måtte skue op mod de 4 enorme Ramses-statuer, der lod ingen i tvivl om, hvem der egentlig bestemmer her.

Stedet hedder i dag Abu Simbel, og ligger i Ægypten knap 40 kilometer fra grænsen til Sudan. Med bygningen af Aswan-dæmningen i 1960'erne blev templet truet af oversvømmelse, men blev reddet ved en indsats organiseret af UNESCO. Tempelkomplekset blev skåret op i 2000 blokke og flyttet til et højere sted. Derfor skuer Ramses' statuer stadig ud over Nasser-søens vidtstrakte lyseblå vande, mens det hul der blev efterladt hvor templet oprindeligt stod, nu udgør et indhug i bredden nedenfor.

Vi besøger Abu Simbel som en dagstur fra Aswan. Der er 280 kilometer, og dermed tre en halv time hver vej. Gennem ørken. Men det er hele turen værd og langt mere til. Fremme ved målet er der kun en kort gåtur fra parkeringspladsen. Pludselig står vi foran templet, hvor vi mødes af de tre overlevende kolossalstatuer, der udgør et prægtigt og majestætisk skue. Stadig efter 3.200 år sender Ramses et smil til alle besøgende, der er ophøjet, selvsikkert og ikke så lidt hovski-snovski-agtigt. "Jeg er Ramses. Dette er Ægypten.". 

Det tog 30 år at bygge og udhugge Abu Simbel. Ud over facaden består templet af gallerier og kamre, der fører næsten 100 meter ind i klippen: Vinklet på præcis sådan en måde, at Solen to gange om året, ved solhverv, kunne sende sine stråler gennem hele templet, ind i det inderste kammer, det allerhelligste, hvor dets livgivende stråler faldt på statuerne af Ramses, Amon og Ra-Horakhty. Den fjerde statue, af underverdenens gud Ptah, bliver -- meget passende -- ikke oplyst.

Indenfor i det store tempel i Abu Simbel. Igen, statuer af Ramses II. Væggene er prydet med relieffer af hans bedrifter, da især nedsabling af besejrede fjender.

Bagest kan skimtes det allerhelligste inderste kammer.

Ramses II herskede over Ægypten i 66 år, fra 1279 til 1213 f.Kr., og døde i den efter oldtidens standarder utroligt høje alder af 90 år. Hans regeringstid er forholdsvist veldokumenteret: Ramses ville sætte sig spor for eftertiden, og fik god tid til det. Hans statuer og de hæmningsløse pralerier om hans krigstogter som han lod udføre i relief, genfindes i resterne af utallige bygningsværker og monumenter, spredt over hele Ægypten.

Men hvem var han, denne mand hvis ansigt på Abu Simbel templet synes at sende et spottende smil ned mod os dødelige? Absolut intet ved man om hans private liv og person, som man trods alt gør om fx de romerske kejsere. Efter moderne standarder var han utvivlsomt bombastisk, ego-centreret, grusom, tyrannisk. Troede han selv, at han var en Gud? Hvem ved. Han var farao, og han kæmpede for at blive den konge, som alle forventede at han skulle være. Han erobrede nye lande for Ægypten, sikrede landet mod overfald, grundlagde nye byer, hyldede landets guder med nye, stadig større og stadig smukkere templer.

Han ønskede også at leve evigt. Og med Abu Simbel fik han -- på sin vis -- også dét ønske opfyldt.

Det smukke Nefertari-tempel ved Abu Simbel er bygget til ære for Ramses' dronning. De 6 statuer er hver 10 meter høje -- de fire forestiller Ramses. Nr.2 fra venstre er Amon med vædderhoved, nr.2 fra højre er Nefertari.

Næste side: 
Verdens moder - Cairo

FORSIDE